Smart at arbejde smart
Og som det nævnes, så er det jo ikke fordi, man vil piske medarbejderne til at arbejde 50 procent mere, men derimod et spørgsmål om at se på processer og arbejde mere smart.
Spørgsmålet er så, om det kan lade sig gøre. Og et andet spørgsmål er, hvordan man så skal måle sig frem til de konkrete produktivitetsforbedringer.
Det har før vist sig, at det faktisk kan betale sig at arbejde for færre arbejdsulykker, for det opnår man blandt andet ved at have orden i tingene, så folk ikke går og falder. Det handler igen om planlægning, ikke blot på byggepladsen, så man ved, hvad man skal lave ugen efter, men også i den fase, der hedder ressourceallokering, just-in-time-leverancer af byggematerialer og i det hele taget logistikken omkring et byggeri.
Det drejer sig også om, at virksomheden ved hvad den vil, at den har de rette kompetencer på alle poster, og også her er i stand til at måle sig selv i forhold til omverdenen.
De virksomheder som er i stand til at sætte et realistisk mål, og ikke mindst er i stand til at benchmarke sig selv, det vil sige at sammenligne sig selv med konkurrenter og andre i branchen, er også de virksomheder, der i den sidste ende finder frem til, hvad der skal og kan gøres bedre, og så sætter sig for at gennemføre det. Det er nemt nok at få gode ideer, men de skal også implementeres.
Et vigtigt element i at nå et ambitiøst mål er de mennesker, der skal arbejde hen imod det. Og her er det meget vigtigt, at elbranchen sætter sig sammen med VVS-branchen for at nå frem til en koncensus om, hvad der er mål, og hvad der er middel. For uanset hvordan man vender og drejer det, så vil det blive nødvendigt at ændre på nogle af de grundlæggende aftaler, der ligger på området. Det drejer sig ikke kun om lønmæssige aftaler, men også faggrænser. Det hedder modernisering og tilpasning til en tid, der ser noget anderledes ud end tidligere.
