23948sdkhjf

Kendte totalrådgivere på scenen i Hjørring

Seks totalrådgiverteam skal konkurrere om et nyt teaterhus i Hjørring
Nu er det afgjort, hvilke seks team, der er blevet prækvalificeret til at deltage i konkurrencen om at udvikle det bedste forslag til et nyt Teateroplevelseshus i Hjørring. Projektet gennemføres i et partnerskab mellem Realdania og Hjørring Kommune.

Konkurrencen er tofaset. I første fase bliver der udpeget èn eller flere vindere af projektkonkurrencen. I næste fase får de vindende mulighed for at udvikle deres forslag i dialog med en forhandlingskomite og dens rådgivere. Den endelige vinder forventes udpeget i efteråret 2013.

Målet er en klar idé til et Teateroplevelseshus i bymidten af Hjørring. Et hus hvor Vendsyssel Teater kan udfolde sig, og samtidig et hus, der byder sig til overfor for byens ungdom, teatermiljøet, og kreative folk i det hele taget.

Avanceret teknik

Opgaven for de seks team består blandt andet i at udtænke en teatersal, der kan huse "in-the-round" opstillinger, og den mest avancerede teaterteknik. Og samtidig skabe et hus, der bidrager til at skabe sammenhæng i Hjørrings bymidte.

Opførelsen af Teater- og oplevelseshuset er finansieret af Hjørring Kommune, Realdania, Det Obelske Familiefond og den lokale ENV-"Fond".

Vendsyssel Teater er et af landets mest anerkendte egnsteatre. Teatret har i dag til huse i en nedlagt skole i Hjørring, hvor gymnastiksalen har dannet ramme om mange succesfulde forestillinger, herunder flere Reumert nominerede. Teatrets leder er den landskendte skuespiller Peter Schrøder.

Det nye Teater- og Oplevelseshus skal understøtte udviklingen af Hjørring by, kulturlivet i Vendsyssel og regionens selvbevidsthed og identitet.

Stort hus

Huset bliver på 4.200 kvm og kommer til at rumme en teatersal med plads til 250 – 350 tilskuere. Scenen udstyres med den mest avancerede sceneteknik, herunder muligheden for "in-the-round" opstillinger. Foruden Vendsyssel Teater bliver der plads til, at unge, uddannelsessøgende, musiske og teaterinteresserede miljøer i Hjørring kan skabe aktivitet i og omkring bygningen.

Sammenhæng med byen

Det nye Teater- og oplevelseshus skal bidrage til sammenhængen i byen og placeres centralt i byen på den nuværende rutebilsstation, nær Amtmandsboligen, Hjørrings øvrige kulturinstitutioner og et nyetableret shoppingcenter. Huset skal være med til at skabe liv i byen – også uden for teatertiden. Den smukke have ved Amtmandsboligen gøres samtidig tilgængelig for offentligheden.

Det samlede budget for byggeriet er på 173 mio. kroner (inklusiv grunden). Foruden Hjørring Kommune, bidrager en række fonde til opførelsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095