23948sdkhjf

Region siger ja til nyt parkeringshus

Udsigten til et helt nyt parkeringshus på Glostrup Hospital med plads til cirka 400 biler samt en kølecentral og et nødstrømsanlæg er rykket nærmere. Region Hovedstadens politikere har sagt ja til næste skridt i projektet, der udgør 93 mio. kroner ud af i alt 95 mio. kroner.

Hen over efteråret skal der gennemføres en prækvalifikation, hvor der udvælges fem totalentreprenører med arkitekter og ingeniører, der inviteres til at komme med et tilbud.

Parkeringshuset bliver opført på den eksisterende parkeringsplads nordvest for det tidligere børnehospital og er første del af Glostrup Hospitals nybyggeri, der har et samlet budget på ca. 670 mio. kroner. Nybyggeriet omfatter desuden et neurorehabiliteringscenter, der samler den højt specialiserede neurorehabilitering i Region Hovedstaden

Første spadestik til parkeringshuset forventes i efteråret 2013, så parkeringshuset kan tages i brug i 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093