Nyt skridt i planlagt generationsskifte i Randers
Det sker med overdragelsen af ansvaret som tømrermester til Martin Jensen, mens opgaven som adm. direktør fremover er et anliggende for Morten Reher-Langberg.
Bent Sønderskov har arbejdet med generationsskiftet siden sammenlægningen med WO Entreprise i 2009, og nu fyldbyrdes processen.
- Jeg er glad for, at vi er kommet et skridt videre i generationsskiftet. Jeg ser frem til et tættere samarbejde med virksomheder, medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere, og til at vi samtidig får styrket salgsindsatsen for Engsø i hele Jylland, fortæller Morten Reher-Langberg.
Fremover vil Bent Sønderskov primært koncentrere sig om projektering, tilbud og salg af service og håndværksopgaver i firmaet, samt sit organisationsarbejde som formand for Træsektionen i Dansk Byggeri, Østjylland.