23948sdkhjf

Når gummigeden virkelig bliver varm

Volvo-læssere med forruder af skudsikkert glas og dækkene pakket ind i metalkæder for at modstå voldsom varme
Dén med "jeg tager lige en kop kaffe mere, mens maskinen bliver varm" gælder ikke hos virksomheden Harsco Metal støberi i Mo i Rana i Norge. Her er geden altid varm. Meget varm.

Specielt modificerede Volvo-læssere ruller rundt foret med varmebeskyttende skjolde både i front og på undersiden. Forruderne består af skudsikkert glas. Og de store entreprenørdæk beskyttes af stålkæder for ikke at bryde i brand.

Det handler om udvinding af flydende slagger hos Harsco Metals i Mo i Rana. Det, der ved første øjekast kan ligne smeltet lava fra en vulkan, er faktisk flydende slagge. Et glaslignende biprodukt fra smeltet skrot. Harsco Metals sørger for at trække slaggerne ud af materialet i flydende tilstand ved ikke mindre end 1300 grader.

Rødglødende slagger

I en smal tunnel under den store stålovn tapper stålarbejderne 10 kubikmeter slagger hver 40. minut. Volvo-læsserne kører hver fire 24-timers skift om ugen. Hele anlægget lukker kun ned for weekenden. Resten af tiden flytter læssemaskinerne de rødglødende slagger cirka 60 meter, hvor de lægges til afkøling, før de læsses på dumpere og køres til knusning.

Slaggerne er et værdifuldt og nyttigt biprodukt fra malm-produktionen. De knuste slagger bruges blandt andet i vejmaterialer.

Skovl-udfordring

Måske ikke så underligt har maskinernes skovle udgjort lidt af en udfordring for Harsco Metals og Volvo.

- Det er vanskeligt at finde stål, der ikke ændrer struktur, når det opvarmes til mere end 700 grader. I øjeblikket afprøver vi en ny serie skovle, hvor der er anvendt mere højstyrkestål end normalt. Det skulle forøge holdbarheden med op til tre gange i forhold til andre skovle, fortæller Ronald Utland, der er chef for Mo i Rana-afdelingen af Harsco Metals Norway.

Varm på mere

Volvo barsler i øvrigt næste år med en gummiged specielt bygget til den lava-varme slagge-håndtering. Og Harsco har allerede tegnet sig for tre styk af den nye L220G.

Harsco Metals fylder 60 år i 2013. Selskabet blev grundlagt i 1953 som Harris Steel Corporation. I 1956 blev det så til Harsco. I dag har Harsco 160 produktionssteder i 30 lande og er blandt verdens førende stålvirksomheder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.103