Region bruger millioner på forurenede grunde
Region Midtjylland planlægger at bruge godt 44 mio. kroner i år på at rense giftige grunde
Det fremgår af den Jordforureningsplan 2013, som regionsrådet godkendte for nylig.
Det fremgår også, at regionen i år vil bruge knap 44 mio. kroner på området for jordforurening. Heraf forventes omkring halvdelen at blive brugt på forarbejde samt boringer og andre undersøgelser, der skal be- eller afkræfte en forurening, og den anden halvdel på at fjerne forureninger og rydde op efter dem.
3.000 grunde frikendt
Regionens miljøindsats er knyttet til regionens og kommunernes fælles strategi, den såkaldte regionale udviklingsplan.
Den indeholder visionerne om, at regionens grundvand i år 2030 stadig er rent, og at der ikke længere findes jordforureninger, som udgør en trussel mod folks sundhed.
Af de godt 11.000 grunde, der oprindelig var i regionens søgelys på grund af deres forhistorie som hjemsted for eksempelvis renserier, maskinstationer, frugtplantager og andre erhverv, der kan have spildt forurenende kemikalier, er cirka 3.000 helt frikendt for forurening. Omkring andre 2.500 er undersøgt og kortlagt som forurenede, og så er der endelig 5.500, som stadig "kun" er mistænkt.
Giftigste håndteres først
Regionen har besluttet at prioritere det fortsatte miljøarbejde med de kortlagte grunde sådan, at de forureninger, der indeholder de mest belastende stoffer og er til størst risiko for borgerne, håndteres først.
Sideløbende hermed skal regionen tilbyde inden for et år at undersøge mistænkte boliggrunde, hvis grundejeren beder om det. Og det gør en del grundejere, for mange har brug for en hurtig afklaring af, om der er problemer eller særlige hensyn at tage på deres grund eksempelvis hvis de overvejer at sælge den eller bygge til.
Med hensyn til at sikre grundvandet arbejder regionen løbende på forskellige lokaliteter med at undersøge eller fjerne forureninger.
En kendt forurening, der måske har ligget i mange år og hidtil ikke har været opfattet som risikabel, kan pludselig blive aktuel og sætte sig i bevægelse, hvis et vandværk laver en ny boring og begynder at "trække i" vandstrømmene under jorden.
Ikke håndteret
Regionen har hidtil haft ansvar for at håndtere forureninger, der udgør en risiko for grundvandet, men ikke for overfladevand og naturbeskyttelsesområder.
I de senere år er der flere eksempler på, at forureninger ikke rigtig er blevet håndteret, fordi hverken regionerne, kommunerne eller staten tilsyneladende har ansvaret.
Nu har Miljøstyrelsen imidlertid besluttet, at denne miljøindsats skal koordineres, så der ikke er sager, som falder ned i et lovmæssigt hul, og så samfundet får mest miljø for pengene og mest mulig udveksling af viden.
Styrelsen har i samarbejde med blandt andre de fem regioner iværksat et lovforberedende arbejde om den offentlige jordforureningsindsats og arbejdsdelingen samt den økonomiske ansvarsfordeling mellem stat, regioner og kommuner.
En lovændring forventes at kunne træde i kraft 1. januar 2014, og her vil regionerne i første omgang blive bedt om at vurdere de relevante lokaliteter.