23948sdkhjf

Byggenyt

REGION HOVEDSTADEN

GLADSAXE: Seniorcenter Bakkegården/Rosenlund i Gladsaxe ønsker at etablere et nyt mødelokale samt at ombygge sygeplejedepotet på centret.

Sagen forelægges Gladsaxe Byråd på dettes møde den 16. januar med henblik på at opnå godkendelse af rådighedsbeløb og anlægsbevilling. De samlede udgifter til begge projekter udgør 800.000 kr.

Projektering, byggetilladelse og udbud forventes at være afsluttet ultimo april 2013. Byggeperiode og ibrugtagning forventes at være afsluttet medio august 2013.

REGION MIDTJYLLAND

SILKEBORG: I løbet af 2016 kan et nyt stadion til en samlet pris på 120 mio. kroner og med plads til 10.000 tilskuere indvies på Søholt i Silkeborg, skriver Midtjyllands Avis.

Økonomiudvalget i Silkeborg Kommune traf forleden en principiel beslutning om at gennemføre projektet.

Halvdelen af de 120 mio. kroner skal SIF finde, og Jyske Bank og Jysk har allerede hver lovet at bidrage med 10 mio. kroner. Loungen på det nuværende stadion sælger SIF til Silkeborg Kommmune for 20 mio. kroner, og herefter mangler man altså at skaffe andre 20 mio. kroner. Silkeborg kommune finansierer ifølge planerne den anden halvdel.

HEDENSTED: Teknik- og Miljøudvalget i Hedensted Kommune skal på sit møde den 14. januar blandt andet tage stilling til principperne for udarbejdelse af en ny lokalplan for en del af Kildeparken.

Hedensted Kommune har anmodet Naturstyrelsen om at igangsætte udarbejdelse af et landsplandirektiv for en udflytning af Østjysk Våbenhandel til erhvervsområdet Kildeparken. Landsplandirektivet skal følges op af et tillæg til kommuneplan og en ny lokalplan for en del af Kildeparken.

REGION NORDJYLLAND

BRØNDERSLEV: Brønderslev Byråd har godkendt et forslag til lokalplan for et område i Vestergårdsgade i Brønderslev. Lokalplanen udlægger området til etageboliger og offentlige formål

Byrådet foreslår, at området kan anvendes til etageboliger i ét delområde og til offentlige og private formål, herunder kontorerhverv, administration og lignende formål i et andet delområde. Planforslaget er fremlagt til offentlig høring frem til den 5. marts.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09