VVSere taber 50.000 kroner på løn på fire år
Selv om installationsbranchen atter har fremgang, oplever blikkenslagere og vvsere et mærkbart reallønstab
Gennemsnitligt har svendene i landets vvs-virksomheder haft et reallønstab på godt 50.000 kroner før skat.
Det viser beregninger, som Blik- og Rørarbejderforbundet har foretaget baseret på den seneste lønstatistik. Siden 2008 er blikkenslageres og vvseres timeløn blot steget 4,14 kroner. Den skulle være steget med 11,93 kroner til 190,79 kroner, hvis lønnen skulle have holdt trit med inflationen, viser forbundets beregninger.
Der har været reallønsnedgang hvert af de seneste fire år. Løngabet er vokset fra år til år siden 2008. Alene i år er det gennemsnitlige tab på 24.544 kroner beregnet på årligt 1620 arbejdstimer tillagt feriepenge, pension og søgnehelligdagsbetaling. I alt over de fire år har blikkenslagere og vvsere haft et reallønstab på hele 52.834 kroner.
Positiv for svende
Mens krisen med andre ord har været benhård for de timelønnede i vvs-virksomhederne, så er situationen langt mere positiv for de svende, der arbejder på akkord.
I perioden fra 2008 til medio december i år er akkordsvendenes løn steget med 21,79 kroner i timen til 279,60 kroner.
Det tilskrives især reguleringen af prislisterne ved overenskomstforhandlingerne. Prislisterne er reguleret med 6,3 procent i perioden, selv om der ved OK-12 ikke blev givet noget som helst som følge af sammenbruddet i forhandlingerne.
Overraskende stort
Blik- og Rørarbejderforbundets formand Max Meyer er overrasket over, at reallønstabet er så stort.
- Vi har vidst, at lønnen ikke har kunnet følge med inflationen de seneste år, men at tabet er så stort opgjort i kroner er skræmmende. 50.000 kroner kan mærkes i en privatøkonomi. Det er fornuftigt og naturligt, at medlemmerne er tilbageholdende med kravene ved de lokale lønforhandlinger, hvis det går skidt i den enkelte virksomhed. Ingen vil skubbe deres arbejdsplads ud over kanten. Omvendt er der mange virksomheder i installationsbranchen som har klaret sig godt i både 2011 og 2012, og det burde afspejle sig i, at svendene i disse virksomheder som minimum kan fastholde reallønnen. Krisen er imidlertid selvforstærkende. Den stedse krisesnak i ikke mindst medierne forplanter sig til en misforstået krisebevidsthed hos vores medlemmer, og det udnytter også de virksomheder, som klarer sig godt, mener Max Meyer.
Han noterer, at baggrunden for akkordsvendenes bedre lønudvikling er, at de er blevet mere produktive og bedre til at planlægge og tilrettelægge arbejdet.
-Det tror jeg såmænd også gælder for de timelønnede, men de høster bare ikke en del af gevinsten, siger Max Meyer.
Beregningerne er foretaget på baggrund af den årlige lønstatistik baseret på svar fra 2.200 af forbundets svende.