Barmarksværker landet over koster kunderne dyrt
For beboerne i Terslev og Ørslev på Midtsjælland har den lokale varmeforsyning udviklet sig til en meget dyr affære
Der findes cirka 80 naturgasbaserede barmarkskraftvarmeværker i Danmark. Flere end 18.000 husstande er tilsluttet disse værker, og hovedparten af værkerne er etableret og igangsat i perioden 1992-1997. De fleste er etableret i mindre jyske kommuner, og de er ofte gasfyrede.
Men også på Sjælland er der mindre kraftvarmeværker, og i Faxe Kommune er borgmester Knud Erik Hansen (S) nu rykket varmeforbrugerne under Ørslev-Terslev Kraftvarmeværk til undsætning med en henvendelse til Folketinget.
Skrotning
Han kalder over for Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg situationen for "uholdbar og uacceptabel" med henvisning til, at de pågældende varmebrugere er "tvunget til at betale varmepriser, som ligger på omkring 30.000 kroner årligt - mere end det dobbelte af landsgennemsnittet".
Løsningen er ifølge borgmesteren drastisk. Han foreslår simpelthen, en "skrotningsordning for det pågældende kraftvarmeværk. Alternativt foreslår Faxe Kommune hel eller delvis afgiftsfritagelse for forbrugerne:
- Der er brug for en statslig involvering for at løse dette samfundsmæssige problem, som vedrører en lille gruppe borgere, der må leve med konsekvenserne af en fejlinvestering, som havde til formål at sikre en bred anvendelse af naturgas, men hvor udviklingen siden har vist, at strategien var helt forkert.
Klimavenlig
Problemerne for varmeforbrugerne i Ørslev-Terslev og de øvrige barmarksværker med ekstremt høje varmepriser udgør således i dag reelt en udfordring for hele den statslige energipolitik og for den fremtidige opbakning til og udbredelse af fjernvarme som en grundlæggende god, billig og klimavenlig form for opvarmning, bemærker borgmesteren, der henviser til, at de 30 værker i landet med de absolut højeste varmepriser tilsammen har mindre end 10.000 kunder – ud af i alt flere end 1,6 millioner danske fjernvarmekunder.
Usælgelige
Ørslev-Terslev Kraftvarmeværk er opført i 1997 og var oprindeligt et Amba ejet af forbrugerne i Terslev og Ørslev. Forbrugerne var således fra statens side stillet i udsigt, at tilslutning til kraftvarmeværket var en økonomisk fordel:
- Man kan nu konstatere, at stigende gaspriser og faldende el-priser har gjort kraftvarmeværket til et ekstremt dyrt bekendtskab for forbrugerne, konkluderer borgmesteren.
De stigende varmepriser er medvirkende til at gøre mange af husene i området direkte usælgelige. Da ejendomspriserne i området samtidig er faldet betragteligt, har beboerne hverken mulighed for at optage lån til at betale udtrædelsesgebyret eller etablere individuel varmeforsyning.
Varmeproduktionen i kraftvarmeværker som Ørslev-Terslev og forbruget af varmen er pålagt en række forskellige statslige afgifter, der samlet set for forbrugerne løber op i cirka 10.000 kroner årligt i afgift til staten. Ifølge borgmester er løsningsmodeller for de dyreste barmarksværker netop i denne tid til drøftelse blandt Folketingets partier i forbindelse med de igangværende energiforhandlinger.
Høj regning
I forbindelse med brevet fra kommunen har også en af brugerne fra Ørslev-Terslev fjernvarmeværk, Peer Lang Pedersen, sendt udvalget en beskrivelse af forholdene blandt barmarksværkets brugere:
- Jeg er en af de mange, som er blevet ramt af de voldsomme stigninger på fjernvarme hos energigiganten E.ON. Mit rækkehus fra 1992 er på 104 kvm, og det koster 22.ooo kroner at varme op. Det er mange penge, og der er i området utallige eksempler på tilsvarende og endda værre regnestykker. Vi er blevet klemt – det er for dyrt at varme vores huse op og ejendomsmarkedet er, om muligt, endnu mere låst i Terslev, end i resten af landet. Ejendomsmæglerne vil end ikke sætte et hus i Terslev til salg, oplyser han.
Optimering
Ifølge Peer Lang Pedersen blev det i efteråret 2005 vedtaget at sælge værket til E.ON:
- Den frivillige og ulønnede bestyrelse kunne ikke overkomme at drive og administrere værket selv. E.ON lovede at optimere driften. Det har de også gjort. Forudsætningerne i varmeforsyningsloven er, at optimeringen sker for at opnå de mest gunstige priser for forbrugerne. E.ONs forudsætninger var at sikre maksimalt udbytte for firmaets aktionærer - den sidste forudsætning er klart slået igennem. E.ON optræder desuden særdeles egenrådigt. Priserne sættes op og ned uden logisk kontinuitet, skriver Peer Lang Pedersen, der samtidig oplyser, at TV2’s udsendelse, "Operation X", i efteråret 2011 rejste tvivl om en række af E.ON’s forretningsmetoder.
Opfordring
Peer Lang Pedersen slutter:
- Barmarksværkerne blev sat i værk af Staten som en del af naturgasprojektet. Det vil derfor være på sin plads, at Staten også tager ansvar for at følge projektet til dørs, nu hvor det har vist sig at vores værk, og en række andre barmarksværker, ikke er eller kan blive rentable. Det samlede naturgasprojekt har været vellykket og giver Staten et godt provenu. Det kan derfor ikke være retfærdigt at vores lokalsamfund alene skal betale regningen for et mislykket projekt.
