Kritik skyder ved siden af
Senest i mandagens udgave af Licitationen - Byggeriets Dagblad, hvor Kommunernes Landsforening bruger de høje advokatregninger og det store ressourceforbrug hos den offentlige indkøber som argument for at hæve klagegebyret med henblik på at begrænse antallet af klagesager.
Danske Arkitektvirksomheder har ikke meget sympati for denne argumentation. Vi skal bestemt ikke tage de dyre advokater i forsvar. Men høje advokatsalærer må aldrig blive brugt som argument for at forringe tilbudsgivernes retsstilling.
Klagenævnet har en vigtig samfundsmæssig funktion og skal blandt andet beskytte tilbudsgiverne mod udbudsretlige overgreb.
Det er nærmest naivt at tro, at beslutningen om at klage til klagenævnet er en nem beslutning for en tilbudsgiver. For det første er der blandt tilbudsgiverne en udtalt angst for at komme i den offentlige indkøbers "usynlige sorte bog," og for det andet bruger klageren mindst lige så mange penge på advokater som det offentlige og formentlig også mere.
Danske Arkitektvirksomheder har søgsmålsbeføjelse ved klagenævnet og ved af erfaring, hvor dyrt det er at klage, men det må ikke afholde os fra at anlægge principielle sager for eksempel om ligebehandlingsprincippet.
Det er bemærkelsesværdigt, hvordan de offentlige indkøbere har set sig vrede på Klagenævnet. Det er en stigende tendens, som vi især har bemærket, siden håndhævelsesloven i 2010 trådte i kraft, hvor der blev indført langt strengere sanktioner for de offentlige indkøberes overtrædelser af udbudsreglerne.
Det offentlige foretager årlige indkøb for meget store summer. Dette giver en betragtelig magt og indebærer risiko for misbrug. Det er derfor vigtigt, at der findes et fleksibelt og hurtigt arbejdende klagenævn, som kan fange de overtrædelser, der begås af det offentlige.
Klagenævnets dommere og sagkyndige har en særlig ekspertise om udbudsret i forhold til de almindelige domstole. Klagenævnet spiller endvidere en vigtig rolle som vagthund for de svage i udbudssituationen, nemlig tilbudsgiverne.
Skulle udbudskrænkelser forelægges de almindelige domstole, ville de fleste tilbudsgivere afholde sig fra at anlægge sager. For det første fordi det er for dyrt, og for det andet ville øjeblikket forspildes, fordi en almindelig retssag tager utrolig lang tid, og det er ikke befordrende for retssikkerheden.
Det offentlige kan sagtens undgå klagesager. Recepten er sådan set meget enkel. Lad være med at gøre udbuddene mere komplicerede, end de behøver at være, planlæg udbuddene grundigt - og i god tid. Sørg for at der er fuld åbenhed omkring processen. Så skal antallet af klagesager nok falde.
Er advokaten for dyr, kan det offentlige bare konkurrenceudsætte advokatydelsen eller selv møde op i klagenævnet.
Der er nemlig ikke krav om, at parterne skal møde ved advokater.
