Realdania vil sætte en dagsorden
Realdania har søsat en ny filantropisk strategi, hvor man ønsker at sætte en samfundsmæssig dagsorden. Samtidig vil Realdania af med prædikatet fond, lyder det fra den nye adm. direktør
Det kunne lyde som Danmarks rigeste barn, men det er Realdania, der nu 13 år efter sin tilblivelse er gået ind i en ny tid med ny adm. direktør og en filantropisk retning, hvor Realdania i højere grad vil til at sætte en samfundsmæssig dagsorden.
Realdania har søsat en ny filantropisk strategi for årene 2013 til 2017, og det bliver den nytiltrådte adm. direktør Jesper Nygårds opgave at få strategien på skinner her lidt over to måneder efter, han tog det for dansk erhvervsliv ganske utraditionelle skridt at gå fra at være bestyrelsesformand til at blive adm. direktør - i den samme organisation.
- Vi blev 13 år den 2. oktober, og på de 13 år er vi ændret fra at være en finansiel til at være en filantropisk virksomhed. Det har vi gjort professionelt og givet vores bidrag til det danske samfund. Nu er vi blevet teenager. Vi har kravlet, vi har gået, og min forgænger (tidligere adm. direktør Flemming Borreskov, red.) har skabt en klar filantroprisk retning, men nu skal vi videre, siger Jesper Nygård.
Samarbejde med andre
Vejen videre går via den såkaldte katalytiske filantropi, som bliver introduceret i Realdanias filantropiske strategi.
Tidligere har Realdania fulgt den klassiske filantropi med bevillinger til projekter baseret på konkrete ansøgninger og den strategiske filantropi, hvor Realdania videreudvikler projekter og sparrer med modtagerne af bevillingerne, som gennemsnitligt har ligget på en milliard kroner om året, siden Realdania blev stiftet i 2000.
Men nu introducerer Realdania den katalytiske filantropi, eller som Jesper Nygård selv kalder det: problemdreven filantropi.
Stadig ud fra den mission at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø.
- Vi har introduceret det vi kalder katalytisk filantropi, som handler om at skabe resultater i samarbejde med andre. Vi har stadig den klassiske og strategiske filantropi. Men vi skal arbejde meget mere problemdrevet. Vi vil fokusere på samfundsmæssige problemer og udfordringer, hvor vi – sammen med andre - kan være med til at skabe løsninger for eksempel med klimaudfordringerne og landets yderområder. Der skal være plads til at sætte en dagsorden. Det er for mig en fantastisk måde at arbejde på, for ved at arbejde på denne måde, kan vi efter min mening gøre endnu mere for samfundet, siger Jesper Nygård,
Han peger på, at Realdania så småt introducerede den katalytiske tankegang for nogle år siden, da Realdania lancerede det store projekt om fremtidens hospicer, hvor Realdania gik i dialog med landets regioner, interessenter på området samt danske og internationale eksperter om at lave fremtidens danske hospicer.
- Realdania skal være en forening, der er i civilsamfundet, pointerer Jesper Nygård.
Opfattet som en fond
Og netop ordet forening er vigtigt for Jesper Nygård.
For Realdania er juridisk set en forening og ikke en fond, som er den generelle opfattelse af Realdania.
Fondsopfattelsen kommer sig primært af den store formue, som Realdania har opbygget gennem sin 13 år lange levetid, efter Realdania “arvede" 10,5 mia. kroner, da det daværende Realkredit Danmark og BG Bank, der begge var ejet af Foreningen Realdanmark, i 2000 fusionerede med Danske Bank.
Hermed ophørte Foreningen Realdanmark med at drive finansiel virksomhed og begyndte i stedet at drive filantropisk virksomhed på basis af sin investeringsvirksomhed under navnet Realdania.
De mange milliarder er gennem op- og nedture på investeringsmarkedet siden vokset til 16,8 mia. kroner i egenkapital ved den seneste regnskabsaflæggelse i 2012, og milliarderne har nogle steder fået betegnelsen “herreløse penge".
- Herreløse penge er ikke ord, jeg bryder mig om. Jeg synes ikke, at vi er herreløse. Vi har en bestyrelse, vi har et repræsentantskab, og vi har medlemmer, så jeg mener ikke, det er rigtigt at kalde det for herreløse penge. Men når det er sagt, kan jeg godt forstå, at folk opfatter os som en fond. Det er en nem måde at forklare, hvad vi laver. Men vi er ikke en fond. For en fond har jo ingen medlemmer eller valgmøder. Det har vi, og det er en vigtig del af vores identitet, understreger Jesper Nygård.
Folkelig debat
Derfor ligger det også Jesper Nygård meget på sinde, at Realdania skal opfattes som en forening, og det skal ske gennem betydelig mere folkelig debat.
- Jeg har oplevet, at folk ser os som en arkitekturfond. Eller endnu mere markant, at vi er sat i verden for arkitekterne. Det er vi ikke. Vi er sat i verden for danskerne. Og det kan vi gøre endnu mere tydeligt ved at gøre det mere tydeligt, at vi er en forening. Det er et kæmpe ansvar, for det skal gøres ordentligt. Man har en forpligtelse til, at folk opfatter os ordentligt, selv om vi er store. Vi skal hele tiden være opmærksomme på, om folk opfatter os som magtfuldkomne, og det vil vi ikke være, pointerer Jesper Nygård.
Opfattet som kloge-Åger
Realdanias størrelse - qua sin store formue og dermed i nogles opfattelse meget magt i de projekter, som Realdania går ind i - har da også med årene fået krasse ord med på vejen fra både arkitekter og andre spillere i byggeriet.
Og Jesper Nygård medgiver, at det har påvirket organisationen.
- Det påvirker os selvfølgelig, at nogen synes, at vi fylder for meget, og vi måske har været nogle “bezzerwizzere". Men vi har forsøgt at opbygge nogle kompetencer i de projekter, vi er gået ind i, og derfor kan nogle måske godt opfatte os som nogle kloge-Åger. Derfor skal vi også være bedre til at videndele, for vi vil gerne samtalen og dialogen, pointerer Jesper Nygård.
Tætte relationer
Netop derfor håber Realdanias nye adm. direktør også, at Realdania om fem år er blevet rigtig gode til den katalytiske filantropi.
- Det håber jeg, vi er blevet rigtig dygtige til om fem år, så vi har endnu tættere relationer til erhvervslivet, foreninger, institutioner, den offentlige sektor og den politiske verden. Det kræver, at vi arbejder meget mere med netværk og dialogbaseret. At vi løser tingene i fællesskab, sammen med andre parter, er vigtigt. Vi skal forstå, at erhvervslivets horisont måske er kort - fra børserne åbner, til de lukker igen - og politikerne har måske kun én horisont, der hedder til næste valg. Vi kan ofte have et længere sigte og en større risikovillighed. Hvis vi samarbejder på tværs på en respektfuld måde, hvor vi forstår hinandens muligheder, begrænsninger og rammebetinger, så kan vi sammen skabe fantastiske resultater. Resultater som vi ikke kan skabe hver for sig. Men andre ord: Sammen kan vi noget, som vi ikke kan alene. Det er, hvad problemdreven eller katalytisk filantropi handler om. Og det vil vi gøre vores yderste for at blive dygtige til i de kommende år, understreger Jesper Nygård.
