23948sdkhjf

Modernismens hovedværker besøger København

Udstilling på Holmen kombinerer ingeniørens mod, arkitektens fantasi og entreprenørens praktiske sans
Med udstillingen "Pier Luigi Nervi – Architecture as Challenge" sætter Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) på Holmen i København fokus på en af det 20. århundredes mest betydningsfulde formgivere og konstruktører.

Udstillingen, der åbner på fredag 2. marts kl. 15.00, inviterer publikum ind i Nervis univers, hvor armeret beton giver form til nogle af modernismens hovedværker.

Nervi (1891 – 1979) forskede i armeret beton og omsatte sin viden i storslået og innovativ arkitektur, der i dag er nogle af modernismens hovedværker, og hans konstruktioner fremstår ifølge udstillingsarkitekt Peder Duelund med en smuk og særegen organisk poesi, ligesom han er blevet beskrevet som en af vor tids mest strålende kunstnere inden for armeret beton.

- De bygninger som Nervi bidrog til, er resultatet af en unik kombination af intuition og kunstnerisk og teknisk udviklingsarbejde, og viser at beton både er et avanceret og ekspressivt konstruktionsmateriale. I en tid hvor computersimuleringer og digitale beregninger endnu lå langt ude i fremtiden gik Nervi ufortrødent ind i en følsom og systematisk realisering af modernismens "katedraler" med konstruktioner som blandt andet Palazzetto dello Sport i Rom, Palazzo del Lavoro i Torino, Washington busterminalen i New York, Tour de la Bourse i Montreal og samarbejde med Oscar Niemeyer i Brasilia, fortæller Peder Duelund.

12 berømte nedslag

Udstillingen er inddelt i faser med tolv af Nervis allermest berømte projekter som de centrale elementer. Hvert projekt vises med originale tegninger, modeller, film og fotografier fra Nervi-arkiverne.

Udstillingens dokumentation, analyse og kritiske vurdering af Nervis arbejde kan ifølge de danske værter bidrage til en aktuel debat om samspillet mellem arkitektur og tektonik – og om samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører. Udstillingen rejser også spørgsmålet om, hvordan de største bygninger kan blive en del af byen og finde nyt indhold Udstillingen er en international rejseudstilling som gæster København med støtte fra Den Belgiske Ambassade, Det Italienske Kulturinstitut, Dansk Beton Fabriksbetongruppen, Betonelement-Foreningen og Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. Udstillingen suppleres af et katalog på engelsk, fransk og italiensk, udgivet af Silvana Editoriale.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094