Sort arbejde - ren samvittighed
Det er næppe sandsynligt, at kampagnen flytter ret meget af det sorte arbejde over på “hvidt", men på den anden side fjernes en del arbejde, der tidligere var regnet for “sort", til en positivliste. Det gælder eksempelvis pensionisters ret til at arbejde for op til 10.000 kroner årligt og børn/unges ret til at tjene skattefri penge ved eksempelvis babysitting. Også reelle og ulønnede venne- og familietjenester legaliseres nu, og det er en klar erkendelse i de helt urimelige regler, der var gældende tidligere.
Det er altså nu engang svært at bebrejde den metalarbejder eller mekaniker, der skal have udført noget reparations- eller malerarbejde i hjemmet, hvis vedkommende lader sig friste til en bemærkning om, at “ jeg behøver ikke at få en regning". Forskellen kan hurtigt løbe op i adskillige tusinder kroner. Når en dansk lønmodtager får eksempelvis 175 kroner i timen for deres arbejdsindsats og skal betale topskat af den sidst tjente krone, betyder det i praksis, at der skal arbejdes syv-otte timer for at betale bare en enkelt håndværkertime, der i dag på Sjælland let løber op i cirka 500 kroner inklusiv moms. Vælger lønmodtageren den “lette/billige" og sorte løsning, skal man kun arbejde tre timer for at betale en håndværkertime. Man skal altså være meget stærk i sin ideologiske tro for at betale 500 kroner i timen, hvor den eneste belønning er et hvidt stykke papir - kaldet “regning". Og så selvfølgelig også en “hvid samvittighed". Desværre viser al erfaring, at danskerne lever ganske godt med en lidt blakket samvittighed. Derfor er der kun to veje til mindre sort arbejde - en boligjobordning, der er attraktiv for både borger og håndværker eller meget lavere skatter. Indtil det sker, vil danskernes økonomiske overlevelsestrang få dem til at begå “økonomisk selvforsvar". Det burde være logik for burhøns, men åbenbart ikke for politikere.
