23948sdkhjf

Loxam holder DM for minigraver 2013

Udlejer fortsætter med maskinkonkurrencer. Det er nu tredje år, at Loxam holder DM for minigraver
For tredje år i træk afholder Loxam Danmark det populære danmarksmesterskab for minigraver. Så nu er det igen tid for maskinførere, som er vakse med joystikket i førerhuset, til at vise hvad de kan ved de indledende runder 18 forskellige steder i landet – blandt andet hos Loxam i Karlslunde og KBH Nordhavn.

Det sker i forbindelse med åbent hus fredag den 12. april. Her konkurrerer deltagerne, som de foregående år, om en plads i DM finalen, der holdes på messen Have & Landskab i Slagelse den 30. august i år. Med titlen som Danmarksmester for minigraver følger æren og et gavekort til Bygma på 8.000 kr. Sidste år blev det Jacob Fredslund fra Søren Kristiansen A/S i Holbæk, der blev kåret til Danmarksmester for minigraver med en flot samlet tid på fire minutter og 27,65 sekunder. Loxam Danmark glæder sig igen i år til en sjov og spændende konkurrence om finalepladserne.

- DM for minigraver har været en stor succes de sidste to år, og det er en begivenhed, som vi er blevet rigtig glade for hos Loxam. Derfor glæder vi os meget til tredje omgang i år, siger afdelingsleder i Loxam Karlslunde Tonny Hansen om mesterskabet og fortsætter:

- Minigraveren er en type maskine, som de fleste maskinførere er helt fortrolige med, da den bruges af både bygge- og anlægsvirksomheder, kabelentreprenører, anlægsgartnere og mange andre.

I 18 af firmaets afdelinger skal der ved de indledende runder findes én finalist til finalen, og alle kan komme og stille op. I konkurrencen skal deltagerne gennemføre to discipliner, der skal løses hurtigst muligt og inden for en tidsramme på maksimalt fem minutter pr. disciplin: nemlig med maskinen at dyppe en svensknøgle i en flaske og fylde en motorbør med grus, køre en runde med motorbøren for herefter at læsse gruset af igen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094