23948sdkhjf

Byggenyt

REGION HOVEDSTADEN

BIRKERØD: Nedslidte bygninger er snart fortid, når der indrettes nyt børnehus i den tidligere SFO på Bakkevej ved Kajerødskolen i Birkerød. Det nye børnehus skal huse de børn, der i dag er indskrevet i børnehuset Kongebroens to afdelinger på Frejasvej og Kildedalsvej.

Rudersdal Kommune arbejder med en 10-årig plan for de bygninger, der huser kommunens 44 daginstitutioner – den såkaldte Masterplan. Planen betyder, at der løbende bliver investeret i ny- og ombygning af børnehuse, samtidig med at nedslidte bygninger bliver renoveret.

REGION SJÆLLAND

KALUNDBORG: Den selvejende institution Buerupegnens Beboerforening skal i gang med en større renovering af forsamlingshusets ældste del fra 1924. Førstesalen i denne del er spærret for adgang, da der er råd og svamp i træværket, hvilket skal udbedres inden det breder sig til andre dele af trækonstruktionen.

Projektet beløber sig til cirka 1.17 mio. kroner, og bestyrelsen fra Udvikling Nordvestsjælland har indstillet projektet til fuldt tilsagn hos NaturErhvervsstyrelsen, og imødekommes ansøgningen, vil dette svare til 584.000 kroner. Der er opnået tilsagn om 150.000 kroner fra Lokale- og Anlægsfonden, og begge beløb kommer til udbetaling, når der foreligger et endeligt byggeregnskab.

Buerupegnen har søgt om en kommunegaranti, således at foreningen kan optage et lån til at dække et likviditetsbehov, og det er imødekommet fra Kalundborg Kommunalbestyrelse.

REGION MIDTJYLLAND

MEJRUP: Teknik og Miljø i Holstebro Kommune har udarbejdet et udkast til lokalplan for et boligområde i Mejrup. Boligområdet bliver en forlængelse af det senest udstykkede boligområde Luren, øst for Storåvej, og er dermed udstykningens tredje etape. Lokalplanen omfatter et areal på cirka 13 hektar og disponeres til en boligbebyggelse med plads til cirka 90 parcelhuse.

Lokalplanen giver mulighed for, at der i områdets sydligste boliggrupper kan etableres lokal afledning af regnvand fra både veje og parcelhusgrunde i form af regnbede langs boligvejene.

Teknisk Udvalg anbefaler over for Byrådet, at lokalplanen vedtages som forslag med henblik på offentlig fremlæggelse i otte uger.

REGION NORDJYLLAND

AALBORG: Aalborg Byråd har godkendt en lokalplan for Aalborg Katedralskole og Huset med flere, Sankt Jørgens Gade og Hasserisgade.

Katedralskolen og Huset har en vision om at udvikle et kultursamarbejde og fællesskab mellem de to institutioner. Det vil kræve ændrede rammer, som understøtter de fælles og de individuelle udviklingsønsker. Der ønskes rummelighed i lokalplanen til mindre udbygninger inden for en samlet ramme på 5.000-6.000 kvm.

Lokalplanen omfatter et areal på cirka 32.000 kvm i byzone. Planen skal gøre det muligt at etablere aktivitetshuse, som skal knytte de to institutioner Huset og Katedralskolen sammen.

VRÅ: Kunstbygningen i Vrå har modtaget 720.000 kroner fra Grosserer og konsul N.C. Nielsens Fond, skriver Nordjyske Stiftstidende.

Pengene skal bruges til at bygge nye lokaler ovenpå fløjen, der rummer toiletter og garderobe.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093