25 år hos NCC
Michael Jensen startede i 1987 som sjakformand i virksomheden Armton, hvor han blandt andet var med til opførelsen af daværende Tryg Balticas nye hovedkontor i Ballerup. Michael Jensen arbejdede sig op igennem firmaet over en årrække, og det fortsatte, da Armton i 1993 blev en del af NCC-koncernen. På det tidspunkt var Michael Jensen blevet byggeleder, og i 1995 avancerede han til produktionsleder.
I 2003 blev Michael Jensen udnævnt til produktionschef og igen i 2007 til senior produktionschef i NCC Constructions forretningsenhed for energirenovering.
Igennem karrieren har Michael Jensen spillet en central rolle på adskillige store renoveringsprojekter som for eksempel renoveringen af De Gamles By, plejehjemmet Broparken i Rødovre og Vildtbanegård i Ishøj. Blandt kollegerne er han kendt for sit engagement og et gå-på-mod, der smitter af på alle, han omgås. Han er udpræget løsningsorienteret og derfor også meget respekteret både som kollega og som chef.
På privatsiden er Michael gift med Gitte, som han har sønnerne Morten på 27 og Mikkel på 18 med. Michael nyder at fiske i sin fritid, men meget af den går også sammen med sønnen Mikkel, som er professionel speedwaykører og blandt andet nykåret verdensmester i VM for hold for seniorer.