EU må holde igen
I det hele taget er flere lande på vej med krav om rabatter. I forvejen slipper England og Sverige billigere end andre, og senest har EU-Parlamentet forlangt stigninger i EU’s budget, samtidig med at medlemslandene kæmper for at holde den økonomiske næse oven vande med besparelser på de nationale budgetter. Det er på tide, at EU-systemet erkender, at det er medlemslandenes skatteydere, der finansierer gildet. Derfor er det også et ganske rimeligt krav, at EU ligesom medlemslandene må holde igen i en økonomisk krisetid. Alt andet er uanstændigt.
Og der burde være muligheder nok for at finde de nødvendige budgetbesparelser. Gang på gang afsløres milliardsvindel med EU-bevillinger, og så er der jo lige det tåbelige flytteri mellem Strasbourg og Bruxelles, der koster op mod et par milliarder kroner årligt.
Der er stigende skepsis i de europæiske befolkninger i forhold til EU-projektet, og det bør give stof til eftertanke i Bruxelles, at det endnu ikke efter 40 års dansk medlemskab er lykkedes at skabe en mere positiv stemning i forhold til EU.
EU er og bliver en god idé, både hvad angår at holde fred mellem de europæiske nationer og skabe frihandel. Problemerne opstår, når bureaukraterne i Bruxelles får stormagtsdrømme og vil lave EU om til en forbundsstat, som ikke mindst tyskerne nu arbejder på.
En sådan forbundsstat kræver langt større central indflydelse på de enkelte landes økonomier, og det kan måske på længere sigt være meget godt. Men i første omgang må EU vise, at man med respekt for skatteyderne kan holde styr på de økonomiske midler, der i dag tildeles systemet.
