Udskiftninger i ledelsen hos Hustømrerne A/S
Dette er nu lykkedes, og man kan således præsentere Klaus Andersen som ny adm. direktør for Hustømrerne A/S.
Klaus Andersen kommer fra en stilling som drift- og supportchef hos Lindpro A/S og er uddannet håndværker, suppleret med en teknisk og ledelsesmæssig uddannelse. Han har arbejdet syv år i marken som projektleder, projektchef og entreprisechef og har de sidste fem år hos Lindpro A/S arbejdet med ledelsesudvikling, drift og strategiske tiltag. Klaus Andersen tiltræder stillingen som adm. direktør 1. november 2013.
I den øvrige ledelse og organisation i Hustømrerne A/S er der også sket udskiftninger.
Morten Sort Mouritsen er pr. 1. september 2013 udnævnt til ny afdelingschef for afdelingen i Aalborg. Han startede i sin tid hos Hustømrerne A/S som entrepriseleder og har senest haft titel af entreprisechef. Morten Sort Mouritsen indgår fremadrettet i Hustømrernes ledelsesteam.
Entrepriseleder Søren Jensen startede hos Hustømrerne A/S den 16. august 2013 og bidrager allerede rigtig godt i serviceafdelingen. Han kommer fra en stilling som entrepriseleder hos MT Højgaard, hvor han har arbejdet på flere større projekter og vil senere hen indgå i Hustømrernes DNU-team på Skejby Sygehus.
Entreprisechef Poul Erik Nielsen starter hos Hustømrerne A/S den 5. september 2013. Poul Erik Nielsen kommer fra en stilling som afdelingschef hos MT Højgaard, hvor han har været ansat gennem flere år, og skal hos Hustømrerne A/S primært varetage den overordnede ledelse for det store DNU-projekt på Skejby Sygehus. Poul Erik Nielsen vil ligeledes indgå i ledelsesteamet hos Hustømrerne A/S.