Anlægsnyt
NEDRIVNING - HJØRRING: To tidligere landsbyskoler indrettet med udlejningsboliger og fire forfaldne huse langs Løkkensvej skal kondemneres, fordi de er sundhedsfarlige at bo i, skriver Nordjyske Stiftstidende.
Økonomiudvalget i Hjørring Kommune anbefaler, at ejerne får et påbud om at bygningerne skal være revet ned inden 1. december i år.
REGION SYDDANMARK
CYKELSTI - STØRSBØL: Ønske om en cykelsti fra Korskroen til Endrup fra især Grimstrup Lokalråd har fået beboerne på Størsbølvej fra motorvejen og nord på mod Endrup op af stolene, skriver Jydske Vestkysten.
Beboerne mener nemlig, at de siden 2004 er blevet lovet en cykelsti på deres vejstrækning, der måler 1,87 km.
HAL - ESBJERG: På Entreprenørs materialegard pa Vibevej 8 i Esjberg er der gode personalefaciliteter, men der er behov for en stor hal på 640 kvm uden opvarmning til køretøjer, maskiner og materialer. Udgiften til byggeriet af hallen er beregnet til 1,6 mio. kroner. Esbjerg Byråd har sagt god for projektet.
region midtjylland
GRUNDE - HAMMEL: Venstre i Favrskov vil næste år både udstykke byggegrunde i Hammel, og afsætte to mio. kroner til en kunstgræsbane på Hammel Stadion. Begge forslag er med i det forslag til budget for 2014, som Favrskov Byråd arbejder med.
TRAFIK - ODDER: Der skal sikres bedre forhold for trafikanter og trafiksikkerheden i Odder midtby skal øges. Derfor har Miljø- og Teknikudvalget i Odder Kommune sagt ja til en trafikplan, som vil koste 2,8 mio. kroner at føre ud livet, skriver Horsens Folkeblad.
Først og fremmest skal der bruges penge på at få farten sænket på Boulevarden, der i lange perioder har været plaget af bilister, der har kørt med al for høj fart op og ned af den brede, lige gade. Ifølge planen skal vejbanen på Boulevarden hæves i de tre kryds, og der skal indføres en hastighedsbegrænsning på 30 km i timen.
Der skal også laves hastighedsnedsættende foranstaltninger på Nørregade. Der skal gennemføres forskellige tiltag for at gøre trafiksituationen mere overskuelig i området omkring Løvbjerg, Kvickly og rådhuset, herunder bedre skiltning. Trafikplanen sendes nu i offentlig høring i fire uger.