Europa går til kamp imod social dumping
EU har skabt problemerne og skal være med til at løse dem, siger den europæiske fagbevægelse
Det sker ved en demonstration foran parlamentet i Bruxelles i morgen, onsdag. De danske byggeforbund er repræsenteret.
Anledningen er den sociale dumping, der følger med ikke mindst udstationering af arbejdskraft fra et EU-land til et andet.
Udstationeringsdirektivet, der blev vedtaget i 1996, har gjort det lettere for arbejdskraften at bevæge sig over grænser – men udstationeringen af arbejdskraft har også medført problemer, som direktivet ikke har taget højde for. Det er for let at unddrage sig betaling og overholdelse af reglerne i det land, som bliver besøgt.
Derfor er EU netop nu ved at formulere regler for, hvorledes udstationeringsreglerne rent faktisk skal håndhæves i de enkelte lande.
Ikke mindst den europæiske sammenslutning af byggefagforbund er bekymrede for, at man ikke virkelig får taget fat om problemet.
- Det er i EU, vi skal finde årsagerne til den sociale dumping i forbindelse med udstationering, og det er i EU, vi derfor skal sikre, at der generelt bliver en langt bedre kontrol i forbindelse med det grænseoverskridende arbejde. Udstationering er blevet et slaraffenland for platugler, og det skal vi have stoppet, siger sekretariatschef Gunde Odgaard i BAT-kartellet om baggrunden for demonstrationen.
Kædeansvar splitter
EU-kommissionen er kommet med et forslag til et såkaldt Håndhævelsesdirektiv, og det har siden, det blev offentliggjort sidste forår, været genstand for hidsig debat i ikke bare den europæiske fagbevægelse, men også i den europæiske sammenslutning af arbejdsgivere og blandt medlemmerne af Europa-Parlamentet.
Det er ikke mindst et forslag om solidarisk hæftelse, der splitter.
Ifølge forslaget skal en hovedentreprenør hæfte for skat, moms, sociale ydelser og løn, hvis en underentreprenør ikke har betalt, som han skal.
Den solidariske hæftelse eller kædeansvar, som det kaldes i Danmark, er mødt med massiv modstand blandt arbejdsgiverne, der finder det urimeligt at skulle hæfte for forhold hos en underentreprenør, som man ikke har mulighed for at kontrollere. Men også byggeforbund i en række lande er imod forslaget.
Det skyldes, at de allerede har kædeansvar. Otte EU-lande og Norge har allerede sådanne ordninger, og der hersker i nogle af disse lande en frygt for, at de ikke kan få lov til at beholde dem, hvis de viser sig at være mere vidtgående end det, som EU når frem til.
Forslaget om kædeansvar splitter også på tværs af landegrænser og de politiske grupperinger i Europa-Parlamentet.
Vældigt lobbyarbejde
Håndhævelsesdirektivet giver desuden regler for, hvilke krav en virksomhed skal opfylde for overhovedet at kunne udstationere.
Det præciseres også, hvilke kontrolredskaber de enkelte lande må anvende for at kontrollere, at udstationeringen er lovlig, ligesom der lægges op til et stærkere samarbejde mellem landenes myndigheder.
- Der foregår netop nu et vældigt lobbyarbejde om direktivet. Vi ønsker forslaget strammet og har gennem europæisk LO formuleret over 160 ændringsforslag for at gøre kontrolmulighederne bedre og for at fremtidssikre kontrollen. Andre lobbyer den modsatte vej. Nogle foreslår direkte at droppe håndhævelsesdirektivet, siger Gunde Odgaard.
Det forventes, at Europa-Parlamentet sidst på foråret skal stemme om en endelig udgave af håndhævelsesdirektivet.
Demonstrationen i Bruxelles er arrangeret af de europæiske sammenslutninger for fagforbundene inden for byggeri, transport, fødevareindustri og det grønne område – de områder der er mest udsatte for social dumping og udnyttelse af arbejdskraften.
