Et problem for retsbevidstheden
Men sådan er det ikke i Danmark, når det gælder skattespørgsmål. I skattespørgsmål gælder den omvendte bevisbyrde, at det er skatteborgeren eller virksomheden, der skal bevise uskyld, og er man virksomhed hænger chancen for en retfærdig retssag uløseligt sammen med, om man har råd til at føre sagen, eller måske snarere om det kan betale sig at føre sagen.
Tidligere skatteminister Kristian Jensen fra Venstre undskylder reglerne, der kun giver dækning for en brøkdel af udgifterne til rådgivning i en skattesag, hvor den anklagede virksomhed vel at mærke har fået ret i myndighedernes ulovlige overgreb, med, at det i forbindelse med skattereformen “var nødvendigt at finde de penge, der gjorde det muligt at sænke indkomstskatterne".
Den begrundelse kunne man tiltro politikere i det gamle Sovjet. Det burde være utænkeligt, at en politiker i et demokratisk samfund i sin vildeste fantasi bruger en så ussel begrundelse for at lade samfundet begå økonomiske overgreb. Økonomiske begrundelser kan aldrig retfærdiggøre overgreb mod retssikkerheden.
At en politiker fra det “liberale" parti Venstre kan synke så dybt, viser blot, hvor stærkt det er lykkedes embedsmænd uden hæmninger med hensyn til at opdrive nye finansieringsformer for den svulmende offentlige sektor at sætte sig totalt på politikerne. Retssikkerheden må vige for at skaffe penge i statskassen.
Skulle Skat begå en fejl mod eksempelvis en lille håndværkervirksomhed, er det ikke et spørgsmål om, at virksomheden har ret eller uret, men om det kan betale sig at få ret. Skat repræsenterer et system, hvor den stærkes ret gælder. Skat optræder som et økonomisk rovdyr, der kan trække på alle de økonomiske ressourcer i form af jurister og revisorer, man har lyst til, uden økonomiske konsekvenser - det skulle da være for skatteborgeren og virksomheder, der skal betale regningen, men dem er “systemet" åbenbart ligeglade med, når bare pengene kommer i kassen på den ene eller anden måde.
