Strid om hvordan man får flere lærepladser
58 af landets kommuner bruger nu i et vist omfang uddannelsesklausuler - 3F og Dansk Byggeri er uenige, om det er en god udvikling
Byggegruppen ønsker mere tvang ved brug af uddannelsesklausuler, Dansk Byggeri ønsker frivillighed og frygter, at klausuler kan få den modsatte effekt.
En undersøgelse, som Byggegruppen har fået gennemført, viser, at 58 af landets kommuner i et eller andet omfang bruger uddannelsesklausuler, når de udbyder bygge- og anlægsopgaver.
Det er seks flere end i januar.
- Det er en glædelig udvikling. Det viser, at flere kommuner mener, bygherren har en rolle at spille også med hensyn til at uddanne fremtidens arbejdskraft. Det er samtidig en fordel for de firmaer, der viser uddannelsesansvar. De kommer foran i køen ved kommunale arbejder i forhold til dem, der ikke uddanner. Det er også en godt redskab for danske virksomheder i kampen mod udenlandske aktører, siger uddannelseskonsulent Steen Boesen fra Byggegruppen i 3F.
Klausuler er ufleksible
Dansk Byggeri er uenig.
- Enkelte kommuner har en model, der straffer de virksomheder, der allerede har lærlinge, fordi der skal være tale om ekstra lærlinge. Det er ufleksibelt, når kravet knytter sig til et konkret projekt. Det ødelæggger uddannelsesflowet i virksomhederne, siger Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri.
- Når uddannelsesaftaler knyttes til bestemte udbud, så knyttes lærlingen også til et bestemt udbud. Det vil sige, at tømrerlærlingen har en uddannelsesaftale, hvor han i fire en halv måned skal være med til at sætte gipslofter op på lige den bestemte opgave. Men efter fire en halv måned, så er han tilbage på skolen – uden en praktikplads, fordi opgaven er færdig, siger hun.
Det går den anden vej
Dansk Byggeri foretrækker frivillige partnerskabsaftaler. Indtil videre er der indgået 20 sådanne partnerskabsaftaler med kommuner samt i øvrigt tilsvarende frivillige aftaler med Metroselskabet og Boligselskabernes Landsforening.
- Og der er flere på vej. Enkelte kommuner, der i dag har sociale klausuler, overvejer at opgive dem. Simpelthen fordi de ikke har den ønskede effekt. Frivilligheden virker. Virksomhederne vil generelt gerne tage lærlinge, men det kræver at opgaverne er der, siger Louise Pihl.
Byggegruppen mener imidlertid ikke, at frivilligheden virker.
- Metroselskabet er skræmmeeksemplet. Hvis vi skal sikre, at alle får en praktikplads er vi nødt til at stille det som et krav i kontrakterne, ikke mindst når der bygges for skattekroner. Det skal naturligvis følges op af bygherren, så man sikrer kvaliteten i uddannelserne, at man sikrer sig imod snyd, at der afleveres dokumentation samt at det straffes, hvis kontrakten ikke overholdes, siger Steen Boesen.
Han understreger, at Byggegruppen foretrækker uddannelsesklausuler, hvor virksomhedernes allerede igangværende lærlinge tæller med i regnskaberne, når det skal opgøres, hvor mange lærlingeårsværk et projekt skal give.
