23948sdkhjf

Byggenyt

Region nordjylland

Aalborg: Entreprenørfirmaet KPC fra Herning skal stå for byggeriet af et 20.000 kvm stort uddannelsescenter på havnefronten i Aalborg, skriver Herning Folkeblad.

Byggeriet til omkring 300 mio. kr. skal danne ramme om cirka 1.300 elever på Aalborg Universitets kreative linjer, som i dag er spredt ud over flere adresser i Aalborg.

Huset er tegnet af Henning Larsen Architects og skal ligge side om side med andre markante bygninger på havnen.

KPC skal nu i gang med at finde underleverandører, der skal stå for de forskellige entrepriser.

FREDERIKSHAVN: Frederikshavn Byråd har vedtaget en lokalplan og et kommuneplantillæg for et areal langs Peter Wessels Vej.

Lokalplanen gøre det muligt at opføre en integreret institution med tilhørende legeplads, parkering mv. i området.

Der er i forhold til lokalplanforslaget ikke foretaget ændringer i den vedtagne plan.

SÆBY: Frederikshavn Byråd har fremlagt et forslag til lokalplan for et boligområde i Algade i Sæby til offentlig høring.

Planforslaget giver i alt mulighed for opførelse af 17 nye boliger, som tæt-lav bebyggelse mod øst og etagebebyggelse mod vest.

Frederikshavn Kommune har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Forslaget er fremlagt til offentlig debat i perioden fra 15. februar 2012 til 11. april 2012.

Region Syddanmark

haderslev: I forbindelse med vedtagelsen af Projekt Åbent Bibliotek i Vojens Afdeling blev det besluttet at der også skulle gennemføres et projekt Åbent Bibliotek i Haderslev Afdeling, hvis erfaringerne fra Vojens sandsynliggjorde, at det kunne lade sig gøre.

Der har ikke været synderlige problemer med projektet i Vojens Afdeling og Biblioteket er derfor klar til at indføre projektet i Haderslev Afdeling, oplyser Haderslev Kommune.

Dette forventes igangsat efteråret 2012 i forlængelse af flytning af Historisk Arkiv, og der skal bruges cirka 800.000 kr. til etablering af adgangskontrol, overvågning og øvrige nødvendige ændringer.

Udvalget for Kultur og Fritid og Økonomiudvalget i Haderslev Kommune har sagt god for bevillingen.

KOLDING: Kolding Byråd har sagt god for en anlægsbevilling til afhjælpning af et fugtproblem i Genforenings- og Grænsemuseets ældste udstillingsbygning.

Det er en bevilling på 125.000 kr., der nu frigives. Der er i samarbejde med arkitekt Anker Jacobsen og murermester Preben Johansen udarbejdet en handlingsplan, der beskriver hvorledes fugtproblemerne kan afhjælpes.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078