23948sdkhjf

Byggenyt

region nordjylland

AALBORG: Aalborgs borgmester Henning G. Jensen ser gerne, at Aalborg får et nyt museum, skriver Nordjyske Stiftstidende.

Karolinelund skal omdannes, og det er her i Karolinelunds randbebyggelse Henning G. Jensen tænker, at der skal være et nyt museum med anvendelse af al mulig ny informationsteknologi. Skal ideen realiseres, skal Nordjyllands Historiske Museum sælge sin nuværende bygning i Algade.

THISTED: Man er kommet et lille skridt videre en ny beredskabsstation i Thisted. Thisted Kommune har således afsat et mindre beløb til forprojektering.

region midtjylland

Glyngøre: Kassehuset i Glyngøre er klar til at få skåret et hjørne af, så huset så godt som kan overholde lokalplanen for havnen i Glyngøre, skriver Skive Folkeblad.

Miseren opstod efter moderniseringen af Kassehuset i 2010. På grund af isolering kom et hjørne af huset til at rage godt en halv meter ind over Kassehusvej. Dermed kunne Glyngøre Shellfish ikke få lastbiler helt ind til virksomheden ad Kassehusvej, og det klagede virksomheden over.

Det kan imidlertid ikke lade sig gøre at skære hjørnet af så huset overholder lokalplanen, uden at ødelægge det. Derfor har Glyngøre Borger- og Erhvervsforening bedt om lov til en mindre overskridelse af hensyn til fremtoningen, og det har Skive Kommune sagt god for.

ODDER: Odder Kommune har overtaget nøglerne til det gamle sygehus i Odder, som ifølge planerne skal have nyt liv under navnet Vitapark Odder.

KPF Arkitekterne har et bud på, hvordan hele området skal se ud og bruges. Ifølge dette skal området både rumme boliger og erhverv, læge- og sundshedshuse, kommunale institutioner samt kulturelle og rekreative tilbud.

HERNING: Planerne om et nyt stort bycenter i Herning, der blev præsenteret i 2009, lever fortsat.

Planchef i Herning Kommune, Marius Reese, siger til Herning Folkeblad, at der arbejdes positivt og energisk med projektet, og han håber at kunne præsentere et forslag til en ny lokalplan for området inden længe.

Butikscentret skal opføres af KFI, Købmændenes Finansieringsinstitut, og det kan blive op mod 27.000 kvm stort og få plads til mellem 40 og 60 butikker

region syddanmark

KOLDING: Økonomiudvalget i Kolding kommune har sagt god for en anlægsbevilling, der skal bruges i Bramdrupdam Bofællesskaber til renovering af 32 boliger.

Det drejer sig om en anlægsbevilling på 64.925.000 kr. fordelt over årene 2012- 2014.

Udvalget har også sagt god for en anden anlægsbevilling til renovering af Bramdrupdam Bofællesskaber.

region sjælland

solrød: Solrød Gymnasium er gået i gang med en gennegribende og tiltrængt renovering samt en udbygning af B-fløjen, skriver Dagbladet Roskilde.

Først og fremmest skal ventilationssystemet udskiftes og i den sammenhæng også lofter og gulve. Desuden skal en lang række skabe, som står midt i gangen, fjernes, fordi de gør rummet mørkt og uoverskueligt.

Som følge af et stigende elevtal laves en tilbygning, som giver nye, store undervisningslokaler, der er fleksible, idet de kan opdeles i flere rum.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157