23948sdkhjf

Konflikt mod banearbejde slut efter indgået aftale

LM Gruppen og 3F underskrev overenskomst mandag eftermiddag og afsluttede dermed blokade mod Banedanmark-arbejde
Blokaden af sporarbejdet på dobbeltsporet mellem Københavns Hovedbanegård og Ny Ellebjerg er afblæst, og arbejdet forventes at blive genoptaget og normaliseret fra tirsdag morgen.

Mandag eftermiddag indgik den blokaderamte entreprenør LM Gruppen overenskomst med 3F.

Arbejdet på den tidligere godsbaneterræn har ligget stillet siden onsdag middag i sidste uge, da en varslet blokade blev indledt, og 3F trak sine medlemmer væk arbejdspladsen, fordi det ikke var lykkedes at få tegnet overenskomst med LM Gruppen.

Ifølge Erik Olsen, faglig sekretær og opmåler i Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening, er der tale om en alt andet end guldrandet overenskomst, der gennemsnitligt giver medarbejderne omkring to kroner mere i timen, når det hele gøres op.

Papir på hinanden

Overenskomsten sikrer ensartede forhold for ikke bare de 12 ansatte på baneprojektet for Banedanmark, men også for virksomhedens andre medarbejdere. Overenskomsten indebærer indbetaling af pensionsbidrag til PensionDanmark samt blandt andet søgnehelligdagsbetaling. Mindstelønnen er i første omgang 120 kroner i timen, der stiger til 125 kroner i timen 1. juni 2012 med mulighed for lokal forhandling.

- Det er en sejr for så vidt, at vi nu har papir på hinanden og har noget at holde hinanden fast på, men timelønnen er for lav efter vores smag i forhold hvordan den slags arbejde ellers honoreres, siger Erik Olsen.

Det har ikke været muligt at træffe Søren Knudsen, direktør i LM Gruppen, for en kommentar efter parterne mandag eftermiddag skrev under på en overenskomst.

I en skriftlig kommentar fra sidste uge afviste Søren Knudsen, at han på nogen måder snød sine medarbejdere og at han i øvrigt gerne ville forhandle om en overenskomst.

Han gav ved den lejlighed udtryk for manglende forståelse for, at det var nødvendigt at omfatte arbejdet af konflikt for at komme til forhandlingsbordet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094