Huset mod jordens indre
Vi har stræbt mod himlen længe nok, mener mexicanske arkitekter, der barsler med planer for skyskraberens modstykke - jordskraberen - der skal strække sig 300 meter under den overbefolkede Mexico City.
Skal være gennemtænkt
Licitationen - Byggeriets Dagblad har surfet rundt på arkitekternes hjemmeside, der i egen selvforståelse tager tråden direkte op fra forfædrene:
- De de første aztekere ankom til Mexico-dalen byggede de deres pyramider på den søbund, som de fandt her, lyder det fra de mexikanske arkitekter, der erkender at projektet med at realiserer en omvendt skyskraber - en jordskraber - er enormt, dyrt og svært gennemførligt.
Arkitekt Esteban Suarez fra BNKR, som IV har talt med, erkender da også, at byggeri under jorden er særdeles vanskeligt og kun vil ske i tilfælde, hvor forholdene er ekstraordinære:
- I historiske bymidter, hvor byggeri er begrænset eller forbud, kan underjordiske bygninger være en løsning, hvis designet bliver gennemtænkt, så alle områder forbindes med et stort lyst rum, som er beplantet.
Ifølge arkitekterne kan den viden, forskerne i dag har opsamlet om for eksempel optiske fibre hjælpe fremtidens beboere mod den klaustrofobi, der næsten uden tvivl ellers vil indtræffe, når man bor 100-300 meter under jorden. Faktisk er jordskraberen fra Mexicdo lige så høj som Eiffeltårnet. Men de optiske fibre er fleksible glastråde, som kan lede lys over store afstande og hvis de samles i tykke bundter kan de forsyne store underjordiske rum med naturligt lys, som det kendes fra for eksempel Montréal i Canada, hvor byggeriet af en metrostation knopskød og langsomt førte til, at en hel underjordisk “by" voksede frem.
Energikrævende
Men mange problemer skal løses før den omvendte pyramide under den mexicanske hovedstad er klar.
På archdaily.com lyder der mange kritiske røster, blandt andet den indvending, at byggeriet med sit store energiforbrug vil være noget af det mest u-økologiske og ikke-bæredygtige, man endnu har set.
Underjordiske anlæg kan desuden være dødsfælder under brand og den radioaktive gas radon kan udgøre en snigende dræber. Desuden vil kravene til lys og ventilation blive enorme, for slet ikke at tale om den vandindsivning i den gamle søbund, som der skal tages højde for.
Men de mexicanske arkitekter er fortrøstningsfulde. For eksempel har de udtænkt et pyramideloft af glas, som byens fodgængere kan gå på og på den måde se ned i dybet af den gigantiske omvendte skyskraber.
“Ifølge arkitekterne vil de nysgerrige få nok at se på, for blandt andet vil bygherrerne i 50 meters dybde bygge et museum dedikeret til aztekerne, der grundlagde Mexico City. Byens undergrund vrimler med ruiner fra de oprindelige indianeres tid, og i den underjordiske by vil indbyggerne bogstaveligt talt kunne vandre i resterne af deres forfædres by", skriver IV.
Dybere ned skal butikker, kontorer og boliger placeres.
