23948sdkhjf

Byggenyt

REGION NORDJYLLAND

HOBRO: Det lokale byggefirma Ole Grønlund kommer til at stå i spidsen for byggeriet af en ny politistation i Hobro. Ole Grønlund har i skarp konkurrence med flere landskendte byggeentreprenører vundet den udbudsrunde, Bygningsstyrelsen har stået bag, skriver Nordjyske Stiftstidende.

Der skal bygges omkring 2.300 kvm politistation på en grund ved rundkørslen til Digterparken i Hobro Nord. Byggeriet udformes som et U i to plan, og det er planen, at byggearbejdet skal i gang hurtigst muligt. Der er tale om et byggeri til omkring 35 mio. kr.

Politistationen er tegnet af firmaet GPP Arkitekter i Århus. Rådgivende Ingeniør er Svend Poulsen, Hobro.

REGION MIDTJYLLAND

SKANDERBORG: Miljø- og planudvalget i Skanderborg Kommune har nu godkendt et forslag til lokalplan for den tidligere gartnerigrund i Skanderborg. Lokalplanen vil gøre det muligt at realisere et boligbyggeri, som en række naboer har protesteret kraftigt mod. Der er tale om byggeri i op til seks etager, og det mener naboerne bliver for bastant.

For at bløde lidt op på byggeriet foreslår Miljø- og planudvalget, at man indgår en aftale med projektmagerne om etablering af en ny Sølundssti - en allé med nye træer i tre-fire-fem meters højde. Det fortæller Århus Stiftstidende.

Udvalget vil stille etablering af alléen som en betingelse for at give tilladelse til opførelse af de omkring 100 boliger, der er på bedding. 78 af boligerne skal ifølge planerne opføres direkte op ad Sølundsstien og i op til 20 meters højde.

REGION HOVEDSTADEN

KØBENHAVN: Københavns Kommune fra fremlagt lokalplanforslag Scala med tilhørende kommuneplantillæg til høring frem til 7. september.

Lokalplanen skal give mulighed for ny bebyggelse på Axeltorv 2. Grundejer, Ejendomsselskabet Norden, ønsker at opføre en ny markant bebyggelse med butikker, cafeer og restaurant i stueetagen og på første sal og kontorer fra anden sal og opefter.

Tegnestuen Lundgaard og Tranberg har udarbejdet et skitseprojekt, som danner baggrund for lokalplanen.

Lokalplanen giver mulighed for en bebyggelse, der bryder med karre-strukturen ved en fritliggende placering. Placeringen og udformningen danner nye rum mod Vesterbrogade, Axeltorv og Jernbanegade. Der etableres en offentlig tilgængelig byhave på den hævede stueetage, og der skabes nye forbindelser igennem og bagom bebyggelsen via en passage. En omlægning af Axeltorv med flere træer indgår i lokalplanen.

VEDBÆK: Rudersdal vil renovere børnehuset Kohavehuset i Vedbæk.

Børnehuset Kohavehuset består i dag af en hovedbygning fra 1927 og en tilhørende pavillon opsat i 1974. Den om- og tilbygning, kommunen vil gennemføre, er en del af en 10-årige Masterplan, som er lagt for daginstitutionerne i kommunen. Et af hovedformålene er at erstatte gamle udtjente bygninger med nye eller ombyggede huse, som er indrettet med børn og pædagogik for øje.

Om- og tilbygningen af Kohavehuset vil efter planen blive afsluttet i slutningen af 2013, og indebærer blandt andet, at den gamle pavillon rives ned, mens hovedbygningen moderniseres.

REGION SJÆLLAND

HOLBÆK: Holbæk Kommune har fremlagt et forslag til lokalplan 2.60 for Megacenter II til offentlig høring.

Formålet med lokalplanen er at udlægge et areal på cirka to hektar til en butik med særlig pladskrævende varer på cirka 4.000 kvm og én dagligvarebutik på cirka 1.000 kvm. Der afholdes offentligt møde om forslaget den 28 juni.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173