Mange byggefirmaer åbne over for sociale klausuler
Mange virksomheder i bygge og anlæg finder sociale klausuler rimelige
Hele 44 procent af bygge- og anlægsvirksomhederne finder det rimeligt, at en virksomhed, som ansætter en større andel udsatte ledige eller tager en større andel lærlinge end andre virksomheder, har bedre muligheder for at få ordrer fra det offentlige. 30 procent finder det ikke rimeligt.
Byggevirksomhedernes holdning til brug af sociale klausuler fremgår af en undersøgelse, som CABI - Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats - med hjælp fra Epinion har gennemført i maj. Over 400 virksomheder med flere end 10 ansatte har deltaget i undersøgelsen.
48 procent af virksomhederne i bygge og anlæg svarer, at de vil byde på relevante opgaver og være parate til at ansætte udsatte ledige eller lærlinge, hvis det er påkrævet. Undersøgelsen viser også, at virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen er mere positive overfor brug af sociale klausuler end virksomhederne i alle brancher under ét. Her svarer 36 procent, at de finder sociale klausuler rimelige.
30 procent af de adspurgte byggevirksomheder har budt på offentlige udbud med sociale klausuler.
Ikke overrasket
Det kommer ikke bag på Jesper Zethner, byggeleder for GVL Entreprise, at mange byggevirksomheder finder det rimeligt, at socialt ansvar belønnes.
- Vi kan ikke bare kigge på, mens der står eksempelvis en frygteligt masse lærlinge uden praktikplads, så det er fair, at vi skal bidrage til at løfte den opgave - og det er helt naturligt, når man arbejder for offentlige penge, siger han.
Jesper Zethner har netop nu som byggeleder ansvar for en meget stor byggeopgave for Københavns Kommune - nye daginstitutioner til tilsammen 65 mio. kr. Her er der stillet krav om beskæftigelse af lærlinge til hvad der svarer til 6,5 årsværk.
- Det er GVL som totalentreprenør, der har ansvaret for, at vi lever op til klausulen, men når der som i dette tilfælde bruges en række underentreprenører følger ansvaret med nedad, og det er de enkelte entreprenører blevet gjort klart, inden der blev indgået kontrakt. Det har de måttet acceptere som et vilkår, siger han.
Han oplyser, at de enkelte underentreprenører laver en ugentlig indrapportering med angivelse af, hvor meget lærlingene har været med.
- Vi har ikke endnu fundet det nødvendigt at kontrollere, at entreprenørernes indrapportering er korrekt, siger han.
Han har endnu ikke oplevet, at potentielle underentreprenører har sagt nej til entrepriser, fordi de ikke vil opfylde den sociale klausul.
I Københavns Kommune har de sociale klausuler, som blev indført i 2010, indtil videre givet 120 årsværk lærlinge.
- Men vi ser meget gerne, at andre offentlige instanser – også staten – kommer i gang, for den store helt store virkning får vi først, når der er mange, der bruger metoden, siger overborgmester Frank Jensen.
Stort potentiale
CABI ser et stort potentiale i brugen af sociale klausuler.
- Kun hver tiende har budt ind på opgaver med sociale klausuler, og det tyder på, at sociale klausuler fortsat indgår i en meget lille del af det offentliges udbud. Og selv om langt fra alle udbud er velegnede til at opstille sociale klausuler, forekommer det, at der er et stort uudnyttet potentiale her, siger seniorkonsulent Carsten Kjærgaard.
- Kommunerne og det øvrige offentlige Danmark køber ind for cirka 290 mia. årligt hos landets virksomheder. Hvis der kobles sociale klausuler på bare en mindre del af det beløb, vil det virkelig kunne rykke noget, siger han.
