Rådgivere savner politisk mod
Direktør i ingeniørvirksomhed spørger, om den danske regering kun har viljen til bæredygtighed, men mangler mod og handlekraft
Jan Bruus Sørensen, ingeniør, adm. direktør og partner i ai-gruppen a/s tager imod sammen med Steen Frederiksen, commercial director og partner hos Ecotemis.
Som henholdsvis rådgiver og repræsentant for fransk højteknologi på solcelleområdet glæder de sig over, at tiden nu er moden til for alvor at satse på vedvarende energi, både for private, for erhverv og - ikke mindst - det offentlige.
Jan Bruus Sørensen står i spidsen for en rådgivende ingeniør og arkitektvirksomhed, der arbejder tværfagligt med at udvikle løsninger i feltet mellem viden og kreativitet.
Firmaet står blandt andet bag Danmarks første miljøcertificerede domicilbyggeri, LO’s hovedsæde ved Københavns havn, og har også andre komplekse rådgiveropgaver på cv’et.
Kan betale sig
- Egentlig er der ikke noget nyt i de energieffektive løsninger til moderne byggeri. De kan yde mere i dag, men ellers er opsætning og tankegang meget den samme som for 15-20 år siden, da vi begyndte at diskutere bæredygtighed med vores kunder, siger Jan Bruus Sørensen.
- Det nye er, at det begynder at kunne betale sig - og at de enkelte nye løsninger, der er blevet mere effektive. Og det optimale må være et byggeri, hvor arkitekturen ikke skal vige for energispørgsmålet, men heller ikke omvendt, som vi så i 70’erne, siger Jan Bruus Sørensen.
Ai-gruppens direktør har tidligere her i Licitationen været ude med kritik også af egne rækker. Hvilket er en grund til virksomhedens tætte samarbejde med arkitekter:
- Ingeniører er ikke blevet oplevet som visionære nok, hvor det virkelig betyder noget. De har været for lidt innovative og for lidt fremme i skoene. Og har måske også været for hurtige til at sige, at ting ikke kan lade sig gøre. Derfor har vi brug for en ny ingeniør-type, der kan gøre op med den konservatisme, der er skabt af vores miljø. De skal smide fagnørdarrogancen, og det gælder hele vejen rundt: Det sidste vi har brug for, er en bagstræberisk ingeniør eller en arrogant arkitekt, siger Jan Bruus.
Savner handlekraft
- Netop derfor har vi inviteret Ecotemis herind til os, så vi bedre kan gøre vores kunder opmærksom på, at de kan være med til at levere de bæredygtige løsninger. Og det er ikke et spørgsmål om, at ai-gruppen skal være med som generator, men at vi gerne selv vil være spiller.
- Man kan stille sig selv det spørgmål, om der for alvor er politisk velvilje til for alvor at skabe bæredygtige løsninger. Vi har alle redskaberne, vi har alle mulighederne. Og selvfølgelig har vi bygningsreglementets minimumskrav, men kommunerne kan rent faktisk stille deres egne krav til, at man skal gå endnu videre end i dag, for eksempel stille passivhus-krav eller at alt nybyggeri skal opfylde nogle energikrav, som relaterer sig til 2020 eller i hvert fald 2015, mener han.
Decentrale løsninger
- Danmark har så travlt med at promovere sig selv, men hvis man løfter hovedet, kan man se hvad tyskerne gør: De har allerede lavet decentrale energiløsninger, så man ude i delstaterne er helt fremme, man lukker atomkraftværker, og i Østrig er der hele regioner, hvor myndighederne forlanger, at hvis man skal bygge nyt eller noget til, skal man opfylde passivhus-kriterierne, siger Jan Bruus, og tilføjer:
- Og i Norge har politikerne sagt noget tilsvarende. Så hvis man politisk herhjemme gjorde noget tilsvarende, at sige vi VIL have det sådan, så behøvede det ikke ende i en tidlig død i manglende stemmeflertal i for eksempel boligforeningerne.
- Jeg savner handlekraft og mod hos de danske politikere. Det kan godt være, de har viljen, men jeg savner handlekraften, siger Jan Bruus Sørensen.
Steen Frederiksen supplerer, at det er rigtig godt, at klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) også er blevet bygningsminister, da man har set noget, som er nødvendigt.
- Det skridt er nødvendigt og rigtig godt. Men det man kan sige er, at Danmark er et vindland, og vind er det, der er blevet fokuseret på. Så der er basalt set næsten ikke blevet fokuseret på solenergi. Du kan også se det på, hvor lidt der i virkeligheden debatteres sol og soltilskud. Jeg vil ikke sige, at politikerne har sovet i timen, men de har i hvert fald givet andre energikilder end vind for lidt fokus, siger Steen Frederiksen.
Æstetisk acceptabelt
Og fokus er det, der er nødvendigt. Og efterspurgt blandt rådgiverne, herunder arkitekter.
John Strandfelt, arkitekt og projektleder hos Gottlieb Paludan + Public Arkitekter er en af de arkitekter, som i høj grad lytter til eksperter på solceller og solpaneler:
- Det bliver for alvor intessant - og den største udfordring - når man vælger at integrere solceller på bygningen. At man erkender, at det afgørende øjeblik er, når solceller møder omgivelserne på en æstetisk acceptabel måde. For hvor langt skal man gå? Hvorfor skal kompensationen ske på selve bygningsdelen, hvorfor ikke på en skrænt? Der er med andre ord stadig meget vanetænkning, siger John Strandfelt, der afviser, at der er tale om arkitektonisk hovskisnovski når bygninger fortjener at blive betragtet som ikke kun bærere af solceller men også som kulturbærende i sig selv:
- Det, som nogle opfatter som stor træghed, det er godt. Bygninger er ikke kun klimaskærme for mennesker.
