Elever præmieres for godt håndværk
Elever på Danmarks tekniske skoler og produktionsskoler kan deltage i "Bosch Konstruktionspris 2012", og for at løbe af med maskiner og festivalbilletter skal eleverne fra april til juni konkurrere om at designe og konstruere de mest tjekkede indsamlingsboder til Roskilde Festival.
En jury fra Bosch og Roskilde Festival vil blandt skolernes indsendte forslag nominere de 10 mest kreative idéer, der skal gå videre i konkurrencen. De 10 udvalgte hold får alle en masse værktøj fra Bosch til at bygge deres projekter.
Til sidst kårer juryen en 1., 2. og 3. plads. De tre vinderhold modtager hvert et diplom og billetter til Roskilde Festival 2012, hvor deres indsamlingsboder vil indgå som en del af festivalens fokus på fattigdom og ulighed.