23948sdkhjf

Svag optimisme hos arkitekter

Der er optimisme at spore i arkitektbranchen. Og enkelte forstærkninger i virksomhederne. Men et trods alt lyst syn på fremtiden er baseret på realisme og dyb afhængighed af bygherrens mod. Krisen slutter ikke med 2012
Arkitektbranchen er fortsat splittet i en privat og offentligt afdeling. Og gennem 2008 og 2009 har arkitektvirksomhederne oplevet faldende omsætning og beskæftigelse.

- Nu afhænger meget af den generelle samfundsudvikling, og om hvorvidt der kan komme mere gang i den private aktivitet, siger adm. direktør Christian Lerche, Danske Arkitektvirksomheder, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

- Offentligt byggeri og renoveringer har delvis kompenseret for nul-aktiviteten i det private. Men spørgsmålet er, om man kan forvente et fortsat så højt offentligt niveau som de sidste tre år? Det kan godt give lidt uro, som vi også har set de sidste par måneder, hvor optimismen i virksomhederne har været dalende, siger han på baggrund af det seneste konjunkturbarometer for arkitektbranchen, som vi optalte i ArkByg fredag.

- Det bedste, vi kan håbe lige nu er at aktiviteten ikke falder yderligere, siger Christian Lerche.

De svære tendenser

Arkitekt maa John Strandfelt, projektleder i den rådgivende arkitektvirksomhed Gottlieb Paludan + Public Arkitekter, siger::

- Det er svært at svare entydigt på, hvor stor optimismen er, og svært at trække tendenser ud. Enkeltopgaver kan præge en virksomhed i det øjeblik, en opgave, som måske er planlagt og skitseret for længe siden, bliver til virkelighed, når en bygherre springer til. Men vi oplever ikke, at krisen er afblæst, og at det tordner derudad. Men vi oplever heller ikke det modsatte. Vores horisonter er dog ikke så lange som før. Det er svært at se længere frem. Og det afspejler sig måske især i samtaler med bygherrer. Jorden skal gødes for os, og situationen kan sammenlignes med det, der sker på boligmarkedet: Du kan bygge og forretningsudvikle til en ekstremt lav rente, alligevel er der ikke noget, der vil tage det første skridt.

Viden nødvendig

En af de forretningsudviklere, der kender arkitektbranchen indefra, er René Martin Larsen, tidligere bygningskonstruktør i Bjerg Arkitektur og nu indehaver af Byggeri & Business, der samarbejder med Aalborg Universitet.

- Det her med viden kan vi ikke få nok af. Alle er interesseret i at få mere viden og dermed styrke forretning. Jo klogere man er, jo mere kan man sælge til kunderne. Og det er nødvendigt i dagens Danmark. Uanset om du bygger sygehus eller bolig til private. Alle er under pres og derfor er det afgørende at tilegne sig ny viden, siger René Martin Larsen til Licitationen.

- Det handler om at kunne geare sin virksomhed til både optur og nedtur, mener han.

René Martin Larsen finder det afgørende for de fleste arkitekter at blive bedre til at kunne håndtere krav om energioptimering og digital projektering - og at blive bedre til at sælge sig selv.

- Tænk hvis flere kunne finde ud af at sælge ekstraydelser, at få mersalg på produkter, som bygherren virkelig har behov for. Det handler om at få tilegnet sig de kompetencer, der gør at man kan skabe en bedre forretning for rådgiverne. Og her er god projektstyring afgørende. Branchen slås stadig med fejl og mangler til millioner af kroner og en god projektstyring kan gøre en kæmpe forskel, siger han.

Svær projektlederrolle

Det ligger i arkitektens funktion, at han eller hun bliver projektleder, og her kan mange have glæde af at få projektlederkompetencer. Her vil byggebranchen kunne vinde meget.

Han tilføjer:

- Der er rigtig mange arkitekter der skal have øjnene op for, at man kan sælge på andre måder end i at deltage i en arkitektkonkurrence.

- Arkitekter har brug for at lære at sælge sine ydelser bedre. Ellers kan man ikke tjene penge. Det er salgpsykologi i den forstand, at man skal være mere udfarende.

- Der var måske 25 ud af de 30, jeg talte med på netværksturen Arkitec 2012, som jeg skal have møder med efter De Digitale Dage (som foregår i Aalborg i denne uge, red.), verdens største digitale eksperimentarium med blandt andet 12 foredrag og erfaringsudveksling af udsendte studerende til Vietnam.

Rene Larsen mener også, at materialeleverandører også har kæmpe udfordringer med at levere til rådgiverne, hvad de vil have.

- Vi hjælper med at geare deres salgsproces. Du skal komme som supporter, frem for at du kommer som forstyrrende element. Det mest irriterende på tegnestuen var når en konsulent ville vise dig en farvestrålende brochure. Men kommer der derimod én, der kunne gøre din hverdag lettere, så bliver der lyttet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09