Arkitekter efterlyser sol og æstetik
På den netop overståede netværkstur Arkitec 2012 for arkitekter og leverandører til byggebranchen blev der efterlyst mere viden om bæredygtige tiltag og respekt for bygningers kulturbærende funktion
- Integrerede solfangere kan i dag tilpasses både tag og facade så det giver arkitektonisk frihed. Og så skal man have en god økonomi for ikke at installere det, for det nedbringer energiforbruget, sagde Flemming Lund fra Nordic Energy Group på den netop overståede netværkstur Arkitec 2012, der i år gik til blandt andet Malaysia.
Lene Gregersen, bygningskonstruktør i Arkitektfirmaet Nord, var en af de deltagere, der lyttede opmærksomt:
- Solceller kommer i mange af vores projekter for blandt andet almennyttige boliger. Opgaven er nu, at vi får det integreret godt. At det bliver et system, der bliver integretet i taget.
Hun mener, at arkitektbranchen som helhed endnu ikke ved nok om de bedste løsninger.
- Vi er i en fase, hvor vi skal lære mere. Men med nye løsninger, hvor man blandt andet ruller solcellerne direkte på tagpappet på flade tage, sker der noget. Udfordringen ligger i tagflader med tegl og større hældninger, siger hun og tilføjer:
- Problemet er, at kunderne måske ikke har så meget begreb om det, så man tager fat i den lokale elektriker eller smed, og de ved måske heller ikke nok. Derfor er det vigtigt, at rådgiverne tænker solceller og andre bæredygtige tiltag ind i skitseforslaget. siger hun.
At møde omgivelserne
Arkitekt maa John Strandfelt, projektleder i den rådgivende arkitektvirksomhed Gottlieb Paludan + Public Arkitekter, siger:
- Virksomheder som Xella og Rockwool præsenterede løsninger der taget udfordringen op. For tendensen er, at der skal flere specialløsninger til for at imødekomme fremtidens krav, siger han.
- Det handler om at arbejde kreativt løsningsorienteret med blandt andet renovering af eksisterende bygninger.
- Desuden lyttede jeg med interesse til solcellefabrikanterne Kalzip, nordic energy grouo og, rheinzink. Men det, der er interessant og den største udfordring er, at vælger man at integrere solceller på bygningen, er det afgørende, at det møder omgivelserne på en æstetisk acceptable måde. At det ikke er for synligt på tagfladen, og integreret.
- Det er en æstetisk udfordring og jeg havde gode drøftelser med leverandørerne om, hvor langt man skal gå, siger John Strandfelt til Licitationen.
- Hvorfor skal kompensationen ske på selve bygningsdelen? Hvorfor ikke på en skrænt, hvor man kan udnytte den vinkel, solen alligevel kommer ind. Der er meget vanetænkning, vi skal have gjort op med, mener han.
- Signalværdien er selvfølgelig at man passer på miljøet, men det kan også give bagslag, mener han.
Huse er kulturbærende
- Er det hovski-snovski? Det er der nogle, der mener, siger John Strandfelt, men hans pointe er, at med den rivende teknologiske udvikling er der grænser for hvor mange - og kortsigtede - hensyn man skal tage på bekostning af en helhed, bygningen, der har en lang tidshorisont foran sig.
- Solcelleteknologien er i så stor udvikling, at vi arbejder med noget helt nyt om bare fem år, mens bygninger derimod er kulturbærende. Det, som nogle opfatter som stor træghed, er i virkeligheden udtryk for sund fornuft og respekt for bygninger og arkitektur. Bygninger er ikke kun klimaskærme for mennesker, pointerer John Strandfelt.
