En skrøbelig optimisme
Og hvis det ikke bliver værre end det er nu, set med beskæftigelsesøjne, så kan det godt vise sig, at statsminister Helle Thorning Schmidt og oppositionsleder Lars Løkke Rasmussen kan få ret i, at så er vi sluppet nogenlunde nådigt igennem krisen.
Mens den spirende optimisme naturligvis skal bruges positivt, så skal man også tænke på, at optimisme hurtigt kan afløses af øgede omkostninger. Det koster naturligvis at sætte nyt i gang, men stigende lønninger kan hurtigt sætte det over styr, der er vundet ved et spirende opsving.
Så det er nu der skal holdes i fast i både det positive og i omkostningerne, så det ikke går grassat igen. Vi skal have det fulde udbytte af, at vi trods alt er blevet lidt mere konkurrencedygtige. - Men det er vigtigt at huske, at der er et efterslæb, der skal indhentes, og før vi får det, kan der ikke for alvor sættes turbo på velfærd og andre goder.
Vi er nemlig også blevet færre til at betale for flere, så vi skal passe alvorligt på, at det ikke løber løbsk.
Det handler dybest set om at give det private erhvervsliv de rette rammevilkår for vækst og udvikling, og det er her, at en ny skatteminister skal passe på, hvor han lægger byrderne. Vi skal have beskæftigelsen frem, og naturligvis er 8.000 nye jobs da bedre end ingenting, men skal det batte noget, skal der mere til. Og her kommer blandt andet byggesektoren ind. Hvis vi kan stimulere det private byggeri i gang igen, så begynder det at ligne noget. Når erhvervslivet begynder at efterspørge nye bygninger, og private igen vil have bygget huse, så kan ses og mærkes på byggesektoren.
Det er godt, at vi trods alt har en offentlig økonomi, der har været med til at bære os igennem, men vi skal passe på at få det private med, så vi får flyttet musklerne herover, hvor mérværdien virkeligt kan skabes.
