23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION HOVEDSTADEN

TRAFIK - GLADSAXE: Trafik- og Teknikudvalget i Gladsaxe Kommune skal på sit møde på mandag tage stilling om et forslag om at etablering hastighedsdæmpende foranstaltninger på Skovdiget. Der er åbnet en Rema 1000 i området, hvilket har øget trafikken.

Skovdiget er i dag trafiksaneret med bump, 40 km/t hastighedsbegrænsning og cykelbaner. Bumpene er i sin tid indrettet til 50 km/t.

For at sikre cyklister på Skovdiget, har Rema 1000 forlænget Gladsaxe Kommunes cykelbaner på Skovdiget fra Skovsøen og frem til den nye butik med kantbaner på cirka 0,75 m i begge vejsider forbi butikken og frem til Åvej.

Beboerne på Skovdiget og sidevejene har henvendt sig til kommunen med forslag om yderligere trafiksikring, og nu foreslår By- og Miljøforvaltningen, at de eksisterende bump ombygges til 40 km/t bump i forbindelse med udlægning af ny støjsvag asfalt på Skovdiget i 2014. Samtidigt udvides bumpene til fuld kørebanebredde, og afmærkningen fornyes. Endvidere foreslå det, at Skovdiget forsynes med en hævet flade i krydset ved Haremosen.

REGION SJÆLLAND

CAMPING - RØDBYHAVN: Lalandia er gået til Lolland Kommune med et ønske om at få lov til at etablere en campingplads mellem feriecentret og Rødbyhavn, skriver Lolland-Falsters Folketidende.

Det sker med en plan om først at indrette pladsen til midlertidige boliger for medarbejdere ved det kommende Femern Bæltbyggeri.

For at jorden kan komme i spil som fremtidig campingplads, indleder kommunen nu derfor en proces, der skal ende med et tillæg til kommuneplanen, og en lokalplan, der giver mulighed for at føre planerne ud i livet.

REGION SYDDANMARK

LEGEPLADSER - BEDSTED: Børne- og skoleudvalget i Tønder Kommune har besluttet at indstille til kommunalbestyrelsen, at der frigives 400.000 kroner til etablering af legepladser ved Øster Højst Børnehus og Bedsted Børnecenter.

Begge institutioner er flyttet i år, og på de nye adresser er der få eller ingen legeredskaber, skriver Jydske Vestkysten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142