Dansk økonomi i den rigtige retning
Dansk Byggeri mener, at dansk økonomi fortsat balancerer på en knivsæg, og peger på, at Danmark på få år har oparbejdet et vækstefterslæb i forhold til Sverige på 150 mia. kroner
- De seneste år har både virksomheder og husholdninger været meget tilbageholdende, men der er sket et stemningsskifte. Optimismen ventes at brede sig yderligere i takt med, at et opsving i verdensøkonomien rodfæster sig, og usikkerheden om den økonomiske udvikling mindskes, oplyser økonomiministeren.
BNP-væksten ventes øget fra 0,4 procent i 2013 til henholdsvis 1,6 procent og 1,9 procent i 2014 og 2015.
- Med udsigt til gradvist stigende boligpriser og med afsæt i en betydelig bedring af forbrugertilliden det seneste halve år ventes privatforbruget at følge stigningen i indkomsterne i de kommende år.
Større friværdi
Redegørelsen viser også, at regeringen forventer, at huspriserne vil stige med 2,5 procent i 2013, med 2,5 procent i 2014, og med 2,0 procent i 2015.
Ifølge Nordea vil en gennemsnitlig boligejer være blevet 133.000 kroner rigere på friværdi fra 1. januar 2013 og frem til 31. december 2015, mens stigningen er på 121.000 kroner, hvis Nationalbanken får ret, på 111.000 kroner hvis regeringen får ret, og på 71.000 kroner hvis vismændene får ret.
Lysere udsigter
Der ventes en stigning i den samlede beskæftigelse på 8.000 personer i år, 13.000 personer næste år og 16.000 personer i 2015. Og så er der lysere udsigter for bygge- og anlægsbranchen.
- De positive impulser fra investeringsvinduet bortfalder i 2014, men til gengæld bidrager offentlige erhvervsinvesteringer til at trække op i bygge- og anlægsinvesteringerne. Samtidig vil stigende boligpriser og fortsat lave renter gøre det mere fordelagtigt at investere i nybyggeri af boliger. I takt med stigende efterspørgsel vurderes virksomhederne ligeledes at få behov for at investere i nyt og mere tidssvarende produktionsapparat, hedder det i redegørelsen.
Stigende løn
Og så meldes der om stigende lønninger ikke mindst i bygge- og anlægsbranchen. Det bemærkes dog i den forbindelse, at netop bygge- og anlæg har været hårdere ramt af lavere lønninger de senere år under krisen end tilfældet har været i andre brancher.
- Lønstigningstakten er over det seneste år øget mest inden for bygge og anlæg, hvor lønstigningstakten i første halvdel af 2013 var højere end i fremstillingserhvervene. Det er første gang siden 2008. Lønforskellene på tværs af erhvervene er således begrænsede nu efter en periode fra 2009 til 2012 med relativt lavere lønstigningstakter inden for bygge og anlæg. De lavere lønstigningstakter i bygge og anlæg i denne periode skal ses i lyset af en uholdbar høj lønfremgang i forbindelse med overophedningen i erhvervet forud for krisen.
Håndværkspræget
Redegørelsen noterer samtidig, at siden årtusindskiftet har lønudviklingen været kraftigst inden for "håndværkspræget arbejde", som har haft en samlet lønstigning på 55 procent i perioden 2000-13.
- Billedet af lønudviklingen henholdsvis før og efter krisen er imidlertid ret forskelligt. Op til tilbageslaget i 2008-09 var arbejdskraftefterspørgslen fra virksomhederne stor, og mange virksomheder måtte nå den efterspurgte produktionsforøgelse gennem øget beskæftigelse, mens kapitalapparatet blev tilpasset langsomt. Det var en fordel for personer med håndværkspræget arbejde og ufaglærte, som oplevede højere lønstigninger i perioden 2006-08 end lønmodtagere i job med et højere kvalifikationsniveau, oplyser Økonomiministeriet.
Ifølge Finansministeriets Budgetoversigt har regeringen fortsat et mål om frem mod 2020 at øge antallet af fuldtidsbeskæftigede med 150.000.
Bevæger sig på knivsæg
Cheføkonom Bo Sandberg fra Dansk Byggeri siger om regeringens forventninger, at økonomiministeren har været klog nok til at nedjustere vækstskønnene tidligere på året, så der ikke er et behov for yderligere pessimisme sidst på året:
- Men dansk økonomi bevæger sig fortsat på en knivsæg. Væksten er stadig lav med 0,4 procent, men de offentlige finanser har overrasket positivt. Til gengæld indeholder den økonomiske redegørelse et positivt fremtidsscenarium. Det er nemlig ikke længere alene eksporten, der trækker væksten, men også investeringerne. Problemet er, at privatforbrugets stadig ligger underdrejet. Der er i øvrigt et interessant afsnit i redegørelsen med en sammenligning af dansk og svensk økonomi, siger Bo Sandberg til Licitationen – Byggeriets Dagblad.
Han kalder det "en ren tilståelsessag", hvor Sverige har haft en BNP-vækst i årene 2009-2012 på cirka 12 procent, mens den danske vækst i samme periode var tre en halv procent:
- Der er et dansk efterslæb i forhold til Sverige i størrelsesordenen 150 mia. kroner. Det skyldes ikke mindst, at det private forbrug i Sverige har været stimuleret med blandt andet den svenske boligjobordning – ROT, der både har skabt en indenlandsk efterspørgsel og dermed arbejdspladser, samtidig med at der er gjort noget ved det sorte arbejde, siger Bo Sandberg til Licitationen – Byggeriets Dagblad.
