Byggenyt
AALBORG: Aalborg Kommune har nu fremlagt det forslag til lokalplan, der skal bane vej for en udvidelse af Aalborg Lufthavn til offentlig høring.
Det overordnede mål med lokalplanen er at give muligheder for at udbygge og forbedre faciliteterne i tilknytning til lufthavnen og skabe rammerne for at etablere et dynamisk lufthavnsmiljø.
Høringsperioden slutter den 3. april.
REGION MIDTJYLLAND
VIDEBÆK: Børne- og Familieudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune har anbefalet, at byrådet bevilger tre mi0. kroner til at udbedre en række vandskader i tagkonstruktionen på Videbæk Skole. Der er konstateret et skimmelsvamp som følge af vandskaderne. Byrådet behandler Børne- og Familieudvalgets anbefaling på byrådsmødet den 19. februar.
REGION SJÆLLAND
NÆSTVED: De store planer for et fælles campus for uddannelsesinstitutionerne ved stationen i Næstved ligger endnu på tegnebrættet men de ligger ikke stille! Der bliver regnet, beregnet og holdt dialogmøder med alle parter. Det skriver Næstved Kommune på sin hjemmeside efter det seneste møde i Næstved Byråd.
Der er fortsat udfordringer i forhold til, hvad der skal ske med de bygninger, som uddannelsesinstitutioner flytter fra, vejforbindelser, parkering med mere.
REGION HOVEDSTADEN
VALBY: Boligforeningen 3B og Københavns Kommune vil renovere og forbedre boligområdet Folehaven i Valby. I samarbejde med arkitektfirmaet Witraz og med inddragelse af beboerne er der lavet en helhedsplan for bebyggelsen. Helhedsplanen foreslår, at der skabes mere tidssvarende og moderne boliger, at der åbnes op for de omkringliggende områder, at udearealerne gøres mere attraktive, og at boligområdet gøres tilgængeligt for gangbesværede. Helhedsplanens udgangspunkt er renovering af bebyggelsens gavle, der igen og igen udbedres for skader som følge af fugt og kulde.
Hvis planerne følges, skal håndværkerne i sving i 2015, og i slutningen af 2017 ventes bebyggelsen at fremstå i sin nye form.