Tagboliger på vej i Taastrup
Byggeriet er nu så langt fremme, at råhuset er opført, og rejsegildet traditionen tro blev afholdt i forrige uge. Det nye Taastrup Torv er beliggende centralt ved Taastrup Station og omfatter 9.000 kvm butikker, café og restaurant, 3.000 kvm boliger samt 400 parkeringspladser. Lejlighedskomplekset består af 21 familieboliger og 12 handicapegnede boliger i op til tre etager.
Ved projektets afslutning overtages bygningen af Nordic Real Estate Partners, som er ejerne af centret.