Vindenergi vil i årene fremover vokse kraftigt i den centrale og den østlige del af Europa. Det spår EWEA, European Wind Energy Association, der netop har udgivet en rapport om emnet. Faktisk spår rapporten, at vind vil være en betydelig energifaktor i 2020, og at især Tyrkiet vil vækste voldsomt på området.
Tolv af de nye medlemslande i EU planlægger at øge vindkraften fra de nuværende 6,4 gigawatt til 16 gigawatt i 2020.
Det svarer faktisk til den samlede energiforsyning i ni millioner husstande. Tyrkiet planlægger at øge fra nuværende 2,3 gigawatt til 20 gigawatt i 2023.