23948sdkhjf

Tre konsortier kæmper om nyt psykiatrisk sygehus

Tre konsortier er udpeget til en konkurrencepræget dialog om nyt Psykiatrisk Center i DNU
Region Midtjylland ønsker at modernisere de fysiske rammer om behandlingen af psykiatriske patienter i Aarhus Universitetshospital i Risskov.

Derfor blev et nyt Psykiatrisk Center ved DNU-byggeriet som OPP-projekt sendt i udbud den 16. januar 2013.

Tre konsortier er nu blevet prækvalificeret til at gå videre i den konkurrenceprægede dialog om en endelig OPP-kontrakt for det helt unikke projekt, der både består af et nybyggeri på godt 25.000 kvm - herunder en retspsykiatrisk afdeling, samt af overtagelsen af de eksisterende ejendomme i Risskov.

Ejendomskomplekset i Risskov består blandt andet af administrationsbygninger, historisk hospital, patriciervillaer, en uudnyttet grund, rækkehuse, værksted og meget andet.

- Vi synes feltet af prækvalificerede ansøgere ser rigtigt spændende ud. Det er robuste ansøgere, der har allieret sig med underrådgivere, der også har stor erfaring. Vi føler os sikre på, at vi her står med et kompetent felt, der vil kunne løfte opgaven, og vi ser nu frem til en særdeles spændende dialogfase, siger projektdirektør Frank Skriver Mikkelsen, Projektafdelingen for DNU.

De tre ansøgere modtager i midten af april måned et dialogmateriale, der består af en beskrivelse af projektet og et udkast til OPP-kontrakten.

Første gang i Danmark

Det er første gang i Danmark, at et OPP-projekt af denne art og så stort og komplekst med både nybyggeri og overtagelse af eksisterende bygninger udbydes.

Dialogprocessen begynder med et informationsmøde, hvor ønsøgerne også kommer ud og får mulighed for at se nærmere på bygningerne i Risskov.

Dernæst afholdes der tre dialogmøder med hver især af de prækvalificerede ansøgere. Forventningen er, at en kontrakt kan tildeles en vinder i slutningen af april 2014.

Region Midtjylland skal dog godkende principperne for processen og tildelingskriterierne først.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.179