Mere opsyn med tilsynet
Derfor er det da også helt rimeligt, at Arbejdstilsynet påtaler sikkerhedsmæssig ulovlig anvendelse af en rendegraver i forbindelse med en rensning af tagrender. Sker der en ulykke, påføres samfundet en regning i form af sygehusbehandling, pleje og andre deraf følgende udgifter. Men en “påtale" kan foregå på mange måder.
Det er ikke rimeligt men mangel på situationsfornemmelse, at Arbejdstilsynet tildeler en 90-årig boligejer en bøde på 25.000 kroner for at have bragt sig i en situation, som Arbejdstilsynet finder farlig. Heldigvis viste byretten en smule sund fornuft og nedsatte bøden, men 10.000 kroner for privates overtrædelse af arbejdsmiljøreglerne er også en vanvittig sum, der slet ikke står i forhold til lovovertrædelsens omfang.
Det er direkte krænkende for befolkningens retsbevidsthed, når bødestørrelser står i skærende kontrast til overtrædelsens reelle omfang. Billister kan køre gennem en by i vanvittig høj fart og udsætte både sig selv og andre for livsfare, uden at de præsenteres for en bøde i størrelsesordenen 25.000 kroner.
Den pågældende borger havde ifølge byretten hverken handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Der var heldigvis ikke sket nogen skade, hverken på “gerningsmanden" eller andre. Der var ikke tidligere “givet et påbud". Den sag burde være klaret med en venlig henstilling. Arbejdstilsynet bør have andre og mere vigtige ting at bruge tiden på end at rende rundt på private borgeres grunde og udskrive urimelige bøder.
Sagen sætter endnu en gang spørgsmålstegn ved systemets tiltagende magtudvidelser i forhold til ellers grundlovssikrede rettigheder. Det er en glidebane, der er al mulig grund til at være på vagt over for. Det gælder ikke mindst Skats tilladelse til uden dommerkendelse at kontrollere, om der foregår sort arbejde på privat grund, men det burde også gælde Arbejdstilsynets muligheder for at optræde som fortidens ridefogeder.
