Kommunal genopretning
Ifølge KL har kommunerne på tre år sparet cirka ti mia. kr. på budgetterne, og dermed for alvor sat tæring efter næring. Det har meget typisk straks fået mange politikere til at vejre morgenluft.
Nogle steder vil man udvide den kommunale service. Andre som for eksempel Københavns Kommune har langt mere fornuftigt peget på, at man endelig får mulighed for at foretage den nødvendige vedligeholdelse af skoler, bygninger og veje. Dermed leverer kommunen selv et tilskud til den vækst, som hovedstaden forhåbentlig kan se frem til de kommende år.
Har kommunerne brugt fem mia. kr. mindre end ventet, er der altså nok at tage fat på, hvis de vil udvise rettidig omhu, men det rejser også spørgsmålet, hvordan det i årevis er lykkedes kommunerne at undgå at sikre de effektiviseringsgevinster og foretage de spareøvelser, den nye økonomiske virkelighed er udtryk for. De mange milliarder sparede kroner kan nemlig også ses som bevis for gavmildheden til at dele penge ud og øge de offentlige servicetilbud med "gratisydelser".
Skiftende regeringer har udvist en "laissez-faire" holdning i forhold til det kommunale pengeforbrug. Aftale efter aftale er blevet brudt, og kommunerne har fået indtryk af, at det var gratis at få tilgivelse, når man havde brugt langt mere end det tilladte.
Nu er det på tide, at kommunerne begynder den nødvendige genopretning af det kommunale "kapitalapparat". Borgerne har krav på, at de værdier, kommunen på vegne af netop borgerne har rådighed over, ikke slides ned i en sådan grad, at det er billigere at bygge nyt frem for at vedligeholde.
Og skulle der så, når skaderne på bygningerne er repareret og hullerne i vejene lappet, være kroner til overs, kunne disse meget passende afleveres tilbage til dem, pengene kommer fra, skatteborgerne.
Den tidligere regering indførte et skattestop, der nærmest bandt kommunerne på hænder og fødder, hvad angår retten til at gå på rov i borgernes lønkonti. Det skattestop var nødvendigt, når man ser på, hvad der tidligere var sket. Det skattestop tvang kommunerne til i langt højere grad at vurdere, hvad de brugte pengene til. Derfor var skattestoppet både en beskyttelse af borgerne mod plyndring og et incitament til, at kommunerne i langt højere grad optrådte ansvarligt, og det er vel ikke så ringe endda.
