Hvem skal nu betale?
For det første bliver det spændende at se, hvor mange DANSKE arbejdspladser, de mange byggerier skaber. I Egedal Kommune i Nordsjællland er det eksempelvis et tysk firma, der har vundet opgaven med et nyt rådhus, og her lægger man ikke skjul på, at der skal anvendes udenlandsk arbejdskraft i et eller andet omfang.
I Fredericia klager kommunalpolitikerne deres nød til økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager over mangel på finansiering af det meget ambitiøse havneprojekt.
I øvrigt er det måske i den forbindelse værd at minde borgmesteren i Fredericia og hans byrådskolleger om, at det ikke er mange år siden, at kommunens økonomichef uden blusel bekendte, at "det gør ikke noget, at vi mister arbejdspladser ved at fjerne virksomhederne på havnen. De penge får vi bare ind igen i øget bloktilskud". Fredericia ligger, som politikerne selv har redt.
Nogle økonomer peger på muligheden for at øge investeringerne i kloakker, vandforsyning og andre forbrugerfinansierede aktiviteter.
Så går det ganske vist ikke ud over kommunekasserne, men skatteborgerne og virksomhederne skal til lommerne med øgede gebyrer, og mon ikke de fleste borgere er lige glade med, om de plukkes til skattekassen eller forsyningskassen. Det er et spørgsmål om "pest eller kolera".
Når der er så store efterslæb på mange områder i infrastrukturen både den over og under jorden, og på offentlige bygninger, skyldes det først og fremmest politisk misforvaltning. De har ikke levet op til deres ansvar for at forvalte det kapitalapparat, der er finansieret af skatteborgerne.
Nu vil de tørre regningen af på borgerne, der allerede har betalt én gang, men hvor pengene er brugt på andre ting.
Samtidig forsøger nogle kommuner åbenbart, lige som Fredericia, at gå tiggergang hos økonomi- og indenrigsministeren for at få andre til at finansiere deres overforbrug. Men i modsætning til den tidligere borgerlige regering gives der hverken tilladelse eller tilgivelse til at bruge flere penge end aftalt. Vestager har nemlig heldigvis sat sig solidt på statskassen, og det var der virkelig også brug for.