Kommuners drift bliver dyrere
Voldsomme stigninger i kommunale driftsudgifter med op til 32 procent
Det er Venstres Martin Geertsen, der har bedt ministeren redegøre for, hvorfor Københavns Kommunes nettodriftsudgifter ifølge ministeriets kommunale nøgletal er steget med 11.880 kroner pr. indbygger i perioden 2007-2012. Opgørelsen viser dog, at det slet ikke er København, der procentvis har de største stigninger. Ministeren understreger, at "det er den enkelte kommune, som har ansvar for at foretage de nærmere prioriteringer i kommunens budgetlægning", så der sker en tilpasning til lokale forhold, som eksempelvis demografi og til lokalpolitiske målsætninger om serviceniveau:
Pris- og lønudvikling
- Overordnet kan nævnes en række forhold, der påvirker udgiftsudviklingen i kommunerne generelt så som opgaveomlægninger, finansielle omlægninger – eksempelvis ændringer i refusionsprocenter, pris- og lønudvikling samt udvikling i de budgetgaranterede udgifter. Desuden kan nævnes, at der set mellem kommuner kan der være væsentlige forskelle i udviklingen i demografisk og socioøkonomisk betinget udgiftsbehov, som har betydning for udgiftsudviklingen. I perioden 2007 til 2012 er der generelt på landsplan sket en stigning i kommunernes nettodriftsudgifter, oplyser ministeren.
Store forskelle
Opgørelsen viser, at der region for region har været tale om følgende procentvise stigninger i de kommunale nettodriftsudgifter:
Hele landet: 32,1 procent
Kommuner i Region Nordjylland: 34,1 procent
Kommuner i Region Midtjylland: 34,3 procent
Kommuner i Region Syddanmark: 34,9 procent
Kommuner i Region Hovedstaden: 27,0 procent
Kommuner i Region Sjælland: 34,7 procent
København: 24,9 procent
Lavere end gennemsnit
Margrethe Vestager noterer, at Københavns Kommune haft en stigning i nettodriftsudgifterne pr. indbygger, der er 7,2 procentpoint lavere end landsgennemsnittet, mens de er 2,1 procentpoint lavere end gennemsnittet for Region Hovedstaden:
- I forhold til kommunerne i hovedstadsområdet ligger udgiftsstigningen i Københavns Kommune forholdsvis tæt på denne gruppes median. Som det fremgår, kan udviklingen for den enkelte kommune tilskrives en lang række forhold ud over politiske prioriteringer. Ministeriet har ikke umiddelbart baggrund for at fastslå, hvor stor en del af en konkret kommunes udgiftsstigning, der er strukturelt begrundet, og hvor stor en del der kan tilskrives politiske prioriteringer, slutter økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager.
