Ritts fiasko er blevet en succes
Selv om det kun lykkedes Ritt Bjerregaard at få bygget 12 billige boliger, er konceptet blev en succes
Med andre ord en dundrende fiasko? Ikke nødvendigvis. Måske snarere en succes. Det afhænger af, hvem man spørger.
- Konceptet lever og er blevet hjulpet på vej af ny lovgivning og er blevet båret videre af andre, men om det er en succes, vil jeg lade andre afgøre, siger Knud Erik Busk. Han var med til at skabe konceptet med industrialiseret modulbyggeri til det københavnske boligprojekt og er fortsat direktør i Fonden for Billige Boliger, som blev skabt til formålet.
Derimod er man i boligselskabet KAB ikke bange for at udråbe konceptet til en succes.
- Det er der ingen tvivl om. Interessen er enorm, og vi har ikke haft problemer med at leje boligerne ud, siger byggedirektør Rolf Andersson fra KAB.
KAB har overtaget konceptet og har fået nogle dispensationer for almenboligloven og har allerede eller er ved at opføre i alt omkring 1000 billige lejeboliger, som almindelige indtægter kan betale.
AlmenBolig+
Nu hedder konceptet AlmenBolig+ og bygger fortsat på storrumsmoduler bygget på fabrik. Den lave husleje opnås ved at bygge enkle boliger i stort antal, men i mindre bebyggelser. Konceptet kræver derfor, at der opføres adskillige bebyggelser af samme type i en tæt rækkefølge men med forskellig geografisk placering.
Derudover er beboernes egen indsats med til at give de lave huslejer. Der tilknyttes ikke nogen vicevært, og beboerne forventes selv at slå græs, klippe hæk og rydde sne. Udearealerne planlægges, så der ikke er store fællesarealer. I stedet satses der på private terrasser og forhaver.
- Vi har nytænkt det forpligtende naboskab som en forudsætning for at gøre det muligt at tilbyde en rummelig bolig til en overkommelig husleje, men det har vist sig, at det forpligtende naboskab er en attraktion i sig selv. Vi har med andre ord ramt en åre i tidsånden, siger Rolf Andersson.
700 boliger på vej
1. april er 83 nye lejeboliger klar til indflytning i en bebyggelse i Fuglebakke-kvarteret nær Frederiksberg.
Storrumsmodulerne er produceret på fabrik i Estland af Kodumaja, som også producerede de første 12 boliger til Fonden for Billige Boligers pilotprojekt i Karens Minde i Valby.
Facaderne er opbygget med underlag af trækonstruktioner, som er beklædt i mørkegrå indfarverede fibercementplader. Taget er beklædt med to lag tagpap med svag hældning. Boligerne består af storrumsenheder med fuldt færdigt badeværelse og et lille basiskøkken. Alle installationer er placeret i ydervæggene og baderumskernens vægge, så beboeren kan indrette sin bolig uden at skulle arbejde med hverken elektricitet eller vvs. Man kan flytte ind i boligen, som den er, ved eksempelvis at bruge møbler som rumdelere. Man kan også vælge selv at lave vægge eller bestille håndværkere til at få det hele gjort.
KAB har indtil videre taget knap 300 AlmenBolig+-boliger i brug. Yderligere omkring 700 er på vej.
Blandt producenterne af storrumsmodulerne til KAB’s byggerier er ud over Kodumaja også Scandi Byg.
Ny lovgivning
Også flere private bygherrer er begyndt at bygge billige boliger i forbindelse med nybyggeri.
- Så man er kommet i gang, men det har krævet ny lovgivning med nedsat rente og længere løbetid for lånene, siger Knud Erik Busk.
I København mener man imidlertid, at der er brug for endnu mere ny lovgivning, hvis man virkelig skal bygge billigt. Kommunerne må i dag ikke selv bygge familieboliger, og kommuner må heller ikke sælge kommunale grunde til priser, som giver private eller almene bygherrer mulighed for at bygge billige boliger. Kommuner må heller ikke via lokalplaner bestemme, at et givent område skal anvendes til billige boliger..
