Alle taler om, at digitalisering er den løftestang, der bringer byggeriet videre. Én gang om året bliver det diskuteret af hundredevis af eksperter og entusiaster, og nye offentlige krav gør i år emnet særligt aktuelt. Det bliver et af hovedemnerne på bips konferencen, der finder sted den 10.-11. september i Nyborg.
BIM og 3D-projektering går igen i mange af konferencens godt 40 ekspertindlæg, der for de flestes vedkommende handler om reelle byggeprojekter. Både forskningen og virksomhedernes egne udsagn viser, at bygningsmodeller og digital håndtering af information er et effektivt middel mod branchens problemer.