23948sdkhjf

Unge faglærte kæmper også med at finde job

Ledigheden for nyuddannede er over de seneste år steget for faglærte uddannelser og velfærdsuddannelser.
Tag en uddannelse - og helst en faglært uddannelse - det er vejen til at få et job.

Sådan har opfordringen lydt til Danmarks ungdom de seneste år, men nye tal viser, at det ikke længere kun er nyuddannede akademikere, der har mere end svært ved at få et job.

Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er ledigheden for nyuddannede fra 2008 til 2012 især steget for faglærte uddannelser og velfærdsuddannelser. Det skriver Jyllands-Posten.

Eksempelvis steg andelen af nye smede, der går mindst 20 uger i ledighed, fra omkring 0 til knap 15 procent.

Samtidig er hver fjerde nye bygningskonstruktør ledig mod fem procent før krisen, og den samme tendens ses på blandt andet sosu-uddannelser, hvor 15 procent i dag går ledig i flere måneder.

- Det er et nyt fænomen, at de faglærte og professionsuddannede også ser ledighed for nyuddannede i dette omfang.

- Men det er vigtigt at sige til mureren og maskinmesteren, at selv om også de har svært ved at få et job lige nu, er deres chancer på arbejdsmarkedet stadig meget større, end hvis de ikke havde taget en uddannelse.

- Og prognoserne viser stadig, at vi kommer til at mangle faglærte i fremtiden, siger Mie Dalskov Pihl, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til Jyllands-Posten.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078