En problemknuser på vej mod 100 år
Og alderen ser ikke ud til at præge medlemmerne. Allerede i dag er de dybt involveret i de kommende års arbejde med klima, miljø, energi og infrastruktur. Men der mangler på trods af flere års bestræbelser stadig et gennembrud på området ledelse af byggeri.
Fra tidernes morgen har praktiske løsninger været et omdrejningspunkt for bygningsingeniørens arbejde og knyttet til ændringer i det fysiske miljø. Bygningsingeniøren har optrådt som problemknuser. Gradvist gennem historien er det praktiske arbejde blevet udviklet med basis i forskningsbaseret naturvidenskabelig og teknisk viden.
Frem til midten af 1800-tallet var bygningsingeniøren stort set usynlig. Det ingeniørmæssige arbejde optrådte som regel i andre "forklædninger" ofte som arkitektens eller bygmesterens indsats.
Udførelsen af forsvarsanlæg gav grobund for udvikling af en række bygningsfaglige discipliner, og i anden halvdel af 1800-tallet blev bygningsingeniøren et omdrejningspunkt i moderniseringen af samfundet.
Der blev ryddet op i de uhumske forhold i storbyerne og infrastrukturen blev udbygget med veje, jernbaner og havne. Op gennem 1900-tallet skete der en bredspektret indsats i forbindelse med byernes vækst.
Et karakteristisk træk ved bygningsingeniørens arbejde har gennem alle tider været, at det i stort omfang er knyttet til samfundsmæssige formål og afhængig af økonomiens op – og nedture.
I 1857 blev der oprettet et B-studium på Den Polytekniske Læreanstalt efter kraftige protester fra Den Militære Højskole, der hidtil havde uddannet bygningsingeniører.
I 1892 blev Dansk Ingeniørforening (DIF) oprettet. Foreningen blev nedlagt i 1992 for at blive medstifter af Ingeniørforeningen i Danmark, IDA
I 1913 stiftedes i DIF "Sektionen for vej-, vand- og jernbanebygning", der nu er IDA BYG. Ved medlemsmødet drøftede man "Læmolerne ved Vorupør og Hanstholm".
Bygningsingeniøren voksede nu frem som selvstændig aktør i form af den professionelle rådgiver. Det første firma, G. R. Øllgaard, blev stiftet i 1902.
Behovet for rådgivning voksede op gennem 1900-tallet og lagde grunden for rådgivende ingeniørfirmaer, der i dag er toneangivende internationalt på deres område og arbejder globalt. Også i den offentlige administration var der bud efter bygningsingeniøren
I mellemkrigstiden udnyttede bygningsingeniørerne deres viden om jernbeton til at udføre store infrastrukturopgaver som broer, havne og jernbaner.
Ikke alene i Danmark, men også i Europa, Mellemøsten og Brasilien. I 1950’erne og 1960’erne var bygningsingeniøren drivkraft i den spirende industrialisering af byggeriet.
En vigtig udvidelse af bygningsingeniørens kompetencer var oprettelsen i 1962 af et selvstændigt institut for anlægsteknik ved DTU, der siden er blevet platform for udvikling af nye ledelsesdiscipliner – construction management.
Denne udvikling er i de seneste 20 år fulgt op med et voksende samarbejde med andre faglige kompetencer. I de rådgivende virksomheder er andelen af ansatte med anden faglig videregående uddannelse over de sidste 20 år således vokset fra to procent til 14 procent, mens antallet af bygningsingeniører har været stabilt.
I de kommende år tyder alle politiske signaler på, at der fra samfundets side vil komme et øget pres for bæredygtigt byggeri, der både er bedre, billigere og mere innovativt end ved traditionel praksis.
Bæredygtighed skal tænkes ind på alle niveauer - fra ledelse til detaljen. Og ikke mindst under hensyntagen til den senere drift af bygningen.
Disse udfordringer vil ikke stå alene. På trods af mange bestræbelser er der stadig et stykke vej før udviklingen af ledelse og processer slår igennem i praksis. Som problemknuser er der med nye ledelsesformer meget at hente på områder som informationsteknologi, samarbejdsformer, trimmet byggeri, totaløkonomi, facilities management, evalueringspraksis, risikovurdering, tværfaglighed og kvalitetssikring.
17. april 2013 kan foreningen af bygningsingeniører, IDA BYG, fejre sit (første) 100 års jubilæum. Til den tid kan man se tilbage på store ændringer i rolle og kompetencer. Langt de fleste arbejdsopgaver har haft som mål at løse grundlæggende samfundsmæssige behov.
Det vil også gælde fremover, hvor rollen som samfundets problemknuser vil blive centreret om bæredygtighed og med udnyttelse af nye ledelsesformer og processer.
