23948sdkhjf

Fond donerer millioner til Eksperimentarium

A. P. Møller-fond har doneret 200 mio. kr. til ombygningen og udvidelsen af Experimentarium i Hellerup
Arkitektfirmaet Cebra vandt i 2011 arkitektkonkurrencen om det nye Experimentarium i Hellerup, og realiseringen af det knap 30.000 kvm store projekt er med en donation på 200 mio. kr. fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal rykket et stort skridt nærmere.

De ambitiøse planer omfatter blandt andet. en tagudstilling, botanisk taghave, en stor ny udstillingshal, en fleksibel scene med plads til 400 tilhørere, centre for læring, innovation og forskning, et konferencecenter, caféer samt moderne forhold for medarbejderne.

Målet for udbygningen og fornyelsen af Tuborgs tidligere tappehal er at skabe fleksible og moderne rammer for Experimentariums udstillings- og formidlingsaktiviteter. Samtidig vil fremtidens Experimentarium åbne sig mod omgivelserne som et kulturhus, der betjener den omkringliggende bydel med en lang række kulturelle oplevelser.

Cebras vindende projekt skaber en åndsbeslægtet bygningsmæssig ramme om Experimentarium som Danmarks Science Center. Samtidig anvendes denne ramme aktivt i formidlingen af centrets aktiviteter i samspil med det omgivende samfund.

Stærk identitet

Forslaget til Fremtidens Experimentarium, der skal stå færdigt i 2015, har sit formmæssige afsæt i en samlet, både visuel og arkitektonisk, fortolkning af to forhold, der præger Experimentariums virke og fysiske rammer: på den ene side mødet mellem det menneskeskabte og naturen – teknologi og naturvidenskab – og på den anden side det historiske som grundlag for fremtiden. Dette parløb kommer til udtryk i et nyt og animerende formsprog, der sprænger rammerne for det nuværende Experimentarium, og bringer det ud i samfundet – både visuelt og rumligt.

En kontaktflade

Arkitekterne anvender facadeudtrykket som et afgørende element i projektet. Facaderne tjener et dobbelt formål, idet de både varetager energirenoveringen af de eksisterende facader, og tilfører Experimentarium en ny og markant visuel identitet.

På udvalgte steder tilføres boksene store glaspartier, der tilbyder udsigt og indkig, og således understreger den arkitektoniske dialog med det omkringliggende byrum. Funktionerne og aktiviteterne manifesterer sig i såvel bygningen som i byen.

Boksene beklædes med aluminiumsplader i varierende perforeringer, der tager hensyn til de bagvedliggende funktioners behov for dagslys og udkig til omgivelserne. Gennem variationer af perforeringsgraden og mønstring vil boksene, på trods af at de udføres i samme type aluminium, få deres eget udtryk, og derigennem understrege den enkelte boks’ unikke indhold og betydning i projektet.

Facadeudtrykket baserer sig således på funktionelle disponeringer af de bagvedliggende funktioner i kombination med bevidste overvejelser om markering i bybilledet. For at understrege idéen om, at fremtiden hviler på historien, og af arkitektonisk respekt for den eksisterende bygning, skabes et formsprog hvor boksenes moderne og lette udtryk støtter sig på teglfacadens visuelle tyngde - den gamle tappehal danner en stabil og rolig base for den nye bygning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109