23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION MIDTJYLLAND

NEDRIVNING - FAVRSKOV: Favrskov Kommune har besluttet igen at åbne mulighed for, at der kan søges om tilskud til blandt andet nedrivning af skæmmende bygninger, renovering af private ejendomme m.v. i landsbyer og landdistrikter.

Byrådet har til formålet afsat en årlig pulje på en halv million kroner, og der kan søges tilskud fra puljen af enkeltpersoner, virksomheder eller foreninger med bopæl eller hjemsted i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune kan også iværksætte projekter, hvortil der kan ydes tilskud. Ansøgninger om tilskud skal være Favrskov Kommune i hænde senest 17. september 2012.

REGION SYDDANMARK

KOLONIHAVER - VEJLE: Kommunalpolitikerne i Vejle vil nedlægge 25 k0lonihaver bag Boulevarden for at give plads til en udvidelse af Campus-området og et nyt parkeringsareal til DGI-huset med det kommende sundhedscenter ved Vestre Engvej. I stedet vil haveejerne få tilbudt nye haver bag det nuværende kolonihaveområdet nord for Vestre Engvej, skriver Vejle Amts Folkeblad.

BROER - MIDDELFART: Teknisk Udvalg har besluttet at finde de 8,4 mio. kroner, det vil koste at skifte de fire dårligste bådebroer i Middelfart Marina ud og reparere de øvrige seks. Udvalget overvejer at gå et skridt videre og få udskiftet syv af de 10 broer i ét hug, hvis de tilbud man får på arbejdets udførelse taler for det. Det fortæller Fyens Stiftstidende.

HAVN - KERTEMINDE: Det store projekt for skabelsen af den såkaldte Renæssancehavn ud for Tornøes Hotel i Kerteminde er tvunget ud i en usædvanlig situation, skriver Fyens Stiftstidende.

Kerteminde Byråd ønsker at holde fast i den oprindelig plan, der går ud på, at havnen skal være klar til byens 600 års købstadsjubilæum den 7. december næste år. For at man kan nå det, er det nødvendigt med en hurtig afklaring af, hvem der skal bygge havneanlægget. Derfor vil man holde licitation over arbejdet, inden lokalplanen for Renæssancehavnen kan være klar.

Kerteminde Kommune og Realdania står bag Renæssancehavn-projektet.

REGION HOVEDSTADEN

TRAFIK - GLADSAXE: Trafik- og Teknikudvalget i Gladsaxe Kommune har godkendt skitseprojekterne for etablering af signalanlæg på Bagsværdvej ved Skovalleen og for etablering af bundne venstresving i krydset Søborg Hovedgade/Kildebakkegårds Alle. I forbindelse med etablering af signalanlægget på Bagsværdvej skal det undersøges om det nærtliggende fodgængerfelt skal nedlægges.

Signalet ved Skovalleen skønnes at andrage 1,2 mio. kroner til entreprenørudgifter og krydsombygningen på Søborg Hovedgade 0,55 mio. kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084