Optimering af japansk motor
Med ViO80-1 har Yanmar motoroptimeret producentens kompakte båndgravemaskine
Det er især på motorsiden, producenten har lavet mærkbare ændringer. Den ny ViO80-1 har som standard Yanmars nyeste dieselmotor med direkte indsprøjtning med en effekt på 57,3 hk. Motoren opfylder kravene til Stage IIIB/Tier 4i emissionsstandarder.
Systemet sænker forbrændingstemperaturen og reducerer NOx-udledningen, mens brændstofeffektiviteten samtidig forøges. Desuden sørger en decelerationsmekanisme for at reducere motorens hastighed, når ViO80-1 ikke arbejder. Det sker ved, at motoren falder til tomgang, når betjeningsgreb ikke har været anvendt i fire sekunder. Når maskinføreren går i gang igen, skifter motoren tilbage til den tidligere arbejdshastighed.
Det kompakte design kombinerer den store gravemaskines styrke med den kompakte maskines mulighed for at arbejde i snævre omgivelse med en meget lille venderadius. Gravedybden er på godt fire meter, og ViO80-1 har samtidig en fremragende trækkraft, der tillader større og kraftkrævende opgaver.
I forhold til den tidligere model har det nye hydrauliske kredsløb betydet en forøget arbejds- og læsningshastighed. Således kan operatøren udføre op mod 18 procent mere arbejde i timen i forhold til forgængeren ViO80. Også på komfortsiden er der sket ændringer. Blandt andet har det luftaffjedrede sæde fået flere indstillingsmuligheder, klimaanlægget er optimeret og lydniveauet i kabinen er sænket yderligere. Yanmar ViO80-1 forhandles i Danmark af Stemas med hovedkontor i Hadsten samt filial i Køge.